Van Gaal: Stærk defensiv – men den skal forstærkes

Louis van Gaal indrømmede efter kampen mod Inter, at man stadig leder efter forstærkninger til defensiven, selvom han har været yderst tilfreds indtil videre.

Manchester United har i løbet af sommeren sagt farvel til klubkoryfæer som Rio Ferdinand, Patrice Evra og Nemanja Viic. Louis van Gaal har imidlertid været yderst tilfreds med sine forsvarsspillere under årets pre season.

“De røde djævle” har en samlet målscore på 10-2 efter tre kampe, men ifølge den hollandske træner er det uheldigt, at man ikke har lukket færre mål ind.

– I den første kamp var det nul (mål indkasserede, red.), i den næste var det et fantastisk mål af Pjanic, en fejl af målmanden og et straffespark givet af dommeren, og i dag nul igen, udtalte han efter kampen til MUTV.

– Så vi gør det godt, men vi kigger efter forsvarere, da en del forsvarere er smuttet. Vi er nødt til at erstatte dem, men jeg synes også godt om Michael Keane og Tyler Blackett.

Dermed puster Uniteds manager liv i rygterne om, at en eller flere forsvarsspillere er på vej til Manchester, hvor særligt Thomas Vermalen, Mats Hummels og Daley Blind har været på tale.

Forrige artikel

Van Gaal hylder den bedste kamp hidtil

Næste artikel

Van Gaal med roser til trio

ANNONCE