Van Persie spurgte van der Sar til råds

Edwin van der Sar rådede Robin van Persie til at skifte til Manchester United frem for Juventus og Manchester City.

Robin van Persie havde tre bejlere denne sommer. Både Manchester United, Manchester City og Juventus var klar til at kaste en stor sum penge efter ham, hvorfor han stod i lidt af et dilemma. Derfor ringede han til Edwin van der Sar for at spørge hvordan og hvorledes det foregik i Juventus og Manchester United, fortæller den tidligere United-keeper.

Edwin van der Sar har både passet målet i Manchester United og Juventus, hvorfor hans råd naturligvis var meget betydende for Robin van Persies endelige valg.

– Han ringede mig op, og fortalte om sin situation. Han ville høre, hvad jeg synes, idet jeg har spillet for to af klubberne. Vi talte i fem minutter om Juventus og i 55 minutter om United. Han ville vide, hvor gode de var i United, hvordan klubben fungerede, hvordan spillerne var, hvordan Ferguson var, hvordan de træner, hvordan systemet fungerer og så videre.

Robin van Persie har fået en god start i sin nye klub, og det er ikke overraskende for Edwin van der Sar, der tror, at hans landsmand vil falde godt til i klubben.

– Han har allerede vist sin kvalitet. Jeg læste, at Ryan Giggs har sagt, at United før i tiden har hentet mange gode spillere og gode talenter, men lige denne signing (van Persie, red.) har alt allerede. Det betyder dog ikke, at det ikke kan gå galt. Bare se Fernando Torres i Chelsea. Han havde nogle svære første år, men det tyder godt for Robin indtil nu i hvert fald.

Forrige artikel

Optakt: Manchester United - Wigan

Næste artikel

Cleverley: Jeg lever drømmen

ANNONCE