Som vi i går kunne berette her på oldtrafford.dk, er United tæt på at have sikret sig sommerens første forstærkning. Guillermo Varela har nu bekræftet handlen, og er i dag til lægetjek i Manchester.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
– Jeg skal gennemgå det obligatoriske lægetjek fredag, og lørdag slutter jeg mig til u20-truppen for Uruguay, fortalte Varela til radiostationen Futbol a lo Peñarol inden afrejse.
Med sig i Manchester har han klubbens kasser, der også bekræfter at aftalen er ved at være gennemført.
– Der er enighed o aftalen, men der skal lige diskuteres de sidste detaljer. Prisen kan komme op på 2,3 mio pund, men vi vil ikke modtage procenter ved fremtidigt salg. Uanset hvad der sker, vil “guille” hurtigt tilpasse sig livet i Manchester, siger Rodolfo Catino.
Tidligere på dagen lagde netop Catino nogle billeder på twitter af Varela og ankomsten til Carrington træningsanlægget.
Dermed ser Varela ud til snart at kunne kalde sig United-spiller. Første indkøb under Moyes er altså en højreback, præcis som Fergusons første indkøb var en højreback. Dog skal det nævnes, at Varela allerede var på prøve i United i foråret, og der overbeviste om sine evner.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her