Varm velkomst venter Young

Det er efterhånden blevet et ritual, at spillere bliver buhet ud af banen, når de besøger deres tidligere klubber. Men det forventer Aston Villas venstre…

Det er efterhånden blevet et ritual, at spillere bliver buhet ud af banen, når de besøger deres tidligere klubber. Men det forventer Aston Villas venstre back Stephen Warnock ikke bliver tilfældet på lørdag.

Her gæster Manchester United Villa Park, og det bliver med den tidligere Villa-spiller Ashley Young på holdet.

”Jeg tror, at han bliver husket som en af deres stjerner i nyere tid. Jeg er overbevist om, at han får en god modtagelse fra vores fans,” siger Warnock til Daily Mail.

”Han var fantastisk for os, men det er ikke hver dag, at Premier League-mestrene og toerne fra Champions League er interesseret i at hente dig,” forklarer han og fortæller, at han ikke bebrejder Young for at ville til United.

”Vi er en klub, der gerne vil udvikle sig, men Manchester United er allerede en topklub, og han har ambitioner om at blive en top, topspiller,” siger Warnock, som mener, at Young har kvaliteterne til at blive en af de bedste i Europa.

Forrige artikel

Evans skuffet over jubilæumskamp

Næste artikel

Seks United-spillere nomineret til årets hold

ANNONCE