Verdensklasse målmand sat i forbindelse med United

Denne gang er det Real Madrids spanske landsholdskeeper, der menes at være på vej til United. Iker Casillas skulle efter sigende være blevet sur på Real…

Denne gang er det Real Madrids spanske landsholdskeeper, der menes at være på vej til United.

Iker Casillas skulle efter sigende være blevet sur på Real Madrids præsident, Florentino Perez, fordi denne ikke vil snakke kontraktforlængelse.

“Dette og andre emner kommer vi til efter sæsonen. Alt afhænger af klubbens resultater”,sagde Perez iflg. The Sun.

Avisen skriver også, at Alex Ferguson har informeret Keeperens agent om, at United er villige til at betale en overgangsum på 150 millioner kroner, samtidig med, at de vil give ham 1 million kroner i ugeløn. Dette svarer ca. til det firedobbelte af, hvad han tjener i Real Madrid.

United kan dog forvente at få konkurrence fra Liverpool, da Liverpools manager – Rafael Benitez – også mødtes med Casillas agent i sidste uge.

Spørgsmålet må så være, om Casillas stadigvæk har lyst til at spille Champions League…

Forrige artikel

O"Shea tvivlsom mod Pompey

Næste artikel

Fergie skuffet over Arsenal

ANNONCE