Måneder med spekulationer om Nemanja Vidic” fremtid i Manchester United kan forstumme. Serberen bliver med garanti, hvor han er.
Publikumsfavoritten har nemlig indgået en ny kontrakt med Manchester United. Underskriften sættes på den stiplede linje, når Vidic er tilbage fra ferie.
“Vi satte os ned med Nemanja og hans rådgivere efter sæsonen og startede forhandlingerne. Vi tog en pause under VM, men de blev genoptaget så snart Serbien var sendt ud. Jeg er glad for at kunne fortælle, at vi for en tre-uger siden nåede til enighed om en ny langtidsaftale med Nemanja,” siger direktør David Gill til manutd.com.