Vidic: Jeg var tæt på at skifte til Liverpool

Nemanja Vidic trak sig tilbage fra fodbolden tidligere i år, og kigger tilbage på en gloværdig karriere.

Nemanja Vidic skiftede i 2006 fra russiske Spartak Moskva til Manchester United. Han kunne dog meget vel være endt i Liverpool, hvis Sir Alex Ferguson ikke var kommet på banen.

– Rafa Benitez ringede til mig. Jeg var nær endt der. Jeg var interesseret i et skifte, men mit engelske var ikke godt, og jeg havde problemer med at kommunikere, udtaler den tidligere United-forsvarsklippe til Four Four Two.

– Så kom Manchester United. Fergie ringede til mig, og sagde: “Jeg så dig spille for Serbien imod Frankrig – jeg vil have dig her”. Da United først kom på banen, var jeg ikke i tvivl. Alt var ordnet i løbet af to dage.

Skiftet til United

Vidic tiltrådte Uniteds trup i januar-transfervinduet i 2006 sammen med Patrice Evra.

Den tidligere kaptajn var ude af form, og havde store problemer de første fire-fem måneder, hvor han blandt andet lukkede fire mål ind i sin debutkamp mod Blackburn.

– Jeg trænede med gode spillere, og havde problemer med at blive på fødderne. De var hurtige og stærke. Ronaldo, Rooney og van Nistelrooy løb fra mig til træning – også Saha. De var for stor en mundfuld.

– Jeg kom til Manchester ude af form, fordi jeg kom i januar, hvor der var pause i den russiske liga. Jeg fik et hurtigt to-ugers træningskursus, og de ville have, at jeg skulle spille. Jeg var ikke klar. Jeg var ikke så god, som jeg ønskede at være.

– Jeg har ikke den bedste hukommelse, men jeg husker tydeligt Blackburn-kampen, fordi fansene klappede til det sidste. Jeg forstod det ikke – vi havde ikke vundet. Jeg var i chok. Det ville aldrig ske i Serbien.

Tiden under Moyes

Ferguson trak sig tilbage efter at have vundet Premier League i 2012-13 sæsonen. David Moyes tog over, og var manager i Vidic’ sidste sæson for United.

På daværende tidspunkt var der en masse historier om, at Moyes havde vist Rio Ferdinand og Vidic videoer af, hvordan Phil Jagielka forsvarede.

– Spillere kan ikke altid lide det, deres manager siger til dem. Det er normalt, det skete også med Fergie. For mig var det ikke en bestemt hændelse, der var trist. Det triste var, at med David som manager og mig som kaptajn, gjorde vi det ikke godt.

– Som hold ville vi vise, at folk tog fejl efter Fergie stoppede. Vi håbede, at vi blev bedre. Det gjorde vi ikke. Vi tabte, og må allesammen stå til ansvar og tage skylden – David som manager og mig som kaptajn.

Den 18. januar 2016 stoppede Vidic karrieren som fodboldspiller. Han har dog allerede fundet sig et nyt job.

– Jeg bliver ofte spurgt, hvad jeg laver i dag. Jeg er fuldtidschauffør. Jeg kører mine tre drenge til skole og fodbold. Det tager en masse tid, joker Vidic, der dog godt kunne se sig selv som manager i fremtiden.

– Jeg ville elske at være manager, men kun hvis jeg først har muligheden for at være træner og lære fra nogen i et par år. Jeg ville tage erfaringen med mig fra nogle af de dygtige managers, som jeg har arbejdet med – for eksempel Alex Ferguson.

– Manageren Nemanja vil ikke være den samme, som du så på banen. Det er to vidt forskellige roller.

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Forrige artikel

- Jeg har stor tiltro til mine spillere

Næste artikel

Mourinho har en Pogba-plan

ANNONCE