Vidic: Snart klar til alle kampe

Nemanja Vidic føler, at han er ved at være klar til at spille alle kampe igen efter sine skadeskvaler.

Manchester Uniteds serbiske anfører, Nemanja Vidic, fik sig en grim knæskade i december 2011, hvilket holdt ham ude resten af sidste sæson. Da han endelig kom tilbage, blev han hurtigt skadet igen og missede dermed starten af indeværende sæson.

Men nu er lykken vendt for den hårdføre serber. Han er ved at være klar til at spille alle kampe igen, efter hans spilletid er blevet doseret omhyggeligt ovenpå den lange skadespause.

– Siden jeg kom tilbage, har jeg måttet se, om jeg kunne komme igennem de første to eller tre måneder. Nu har jeg det fint, og det er tre måneder, siden jeg kom tilbage. Den dosering af min spilletid er ikke langsitet, siger den 31-årige Vidic ifølge the Mirror.

To kampe på fem dage

Kaptajnen spillede både mod Reading sidste mandag og QPR den følgende lørdag. Det vil sige to kampe på fem dage, og han håber, at han dermed er helt ovre sine knæproblemer.

– Sommetider hævede knæet efter kampe. Der var ingen smerte – det var bare en reaktion på, at knæet skulle vende sig til belastningen igen. Det er individuelt, hvor længe man skal blive ved med at passe på det, siger han.

– Men snart burde jeg være klar til alle kampe. Jeg har det bedre efter hver kamp, og det er et godt tegn. Jeg har spillet to gange på fem dage nu, og det har været godt.

Forrige artikel

U-21 sejr skæmmet af uroligheder

Næste artikel

Jones tvivlsom mod Madrid

ANNONCE