Villa manager vil fortsætte arbejdet

Manchester Uniteds sejr i dag betyder, at Aston Villa fra næste sæson skal spille i den næstbedste engelske række.

Manchester United fik med nødt og næppe hevet en 1-0 sejr hjem på Old Trafford efter mål af Rashford. En sejr der også betyder, at Aston Villa definitivt rykker ned efter sæsonen.

– Det er en skuffende følelse. Jeg synes, at de var fremragende i dag. De havde et højt energiniveau, og holdte sig til planen. Men jeg troede, at vi kunne have fået en uafgjort, udtaler Aston Villas manager, Eric Black, efter kampen.

Eric Black er kommet til nedrykkerklubben som caretaker, men håber på at få lov til at fortsætte arbejdet i Aston Villa næste sæson.

– Siden jeg ankom, har drengene været fantastiske. Jeg ved, at der har været kritik. Noget har været fortjent, men i dag viste de supporterne, at der stadig var ære for at spille i trøjen.

– Spillerne er i stand til at spille i the Championship. Folkene omkring klubben vil sørge for, at Villa kommer tilbage [i Premier League], og denne proces vil starte nu. Jeg ville elske at være en del af det. Jeg har nydt at arbejde for Villa. Det er en fantastisk klub, men det er ikke vigtigt lige nu.

Aston Villa har derfor ikke mere at kæmpe for i denne sæson. United har dog stadig top fire i sigte, hvor de med en sejr over Crystal Palace på onsdag kan fortsætte håbet om at overhale Manchester City, der på nuværende tidspunkt spiller mod Chelsea på Stamford Bridge.

 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

De Gea glad over clean sheet

Næste artikel

LvG: Vi skal ende kampene før

ANNONCE