Weekendserie om moderne fodbolds kampplads i Manchester – Afsnit to

I to afsnit som er en del af et større bachelorprojekt, får du muligheden for at komme bag kulissen hos fanorganisationen M.U.S.T og i dag, søndag er det hos F.C United of Manchester – fodboldklubben der blev til, da Glazer-familien tog over på Old Trafford.

“Jeg synes godt, man kan sige, at den udvikling, der er sket med fodbolden i de seneste 20 år har gjort fodbolden flottere, bedre og dyrere. Men det lokalt forankrede og det konservative, hvor der ikke bliver ændret på så mange ting – det bliver udfordret.”

Sådan siger idéhistoriker, journalist og forfatter Asker Hedegaard Boye om udviklingen i fodboldspillet i Europa siden halvfemserne, hvor indførelsen af den engelske Premier League varslede nye tider for fodboldspillet. Det gør han i et bachelorprojekt, som er skrevet af Peter Hasle Laursen, der er på skribent her på Oldtrafford.dk og hans medstuderende Anders Møller Worup.

Bachelorprojektet med titlen “Moderne fodbolds dilemmaer er syet ind i et halstørklæde” handler om begrebet ‘moderne fodbold’, og hvilken indflydelse det har fået på klubber og fans. I dag og i morgen udgiver vi her to afsnit fra projektet.

Dagens afsnit handler om FC United of Manchester. Klubben som rejste sig, da amerikanske rigmand overtog magten i Manchester United. Det er en klub, som er bygget på mange af de værdier, som Sean Bones fortalte om i gårsdagens afsnit, og hvor det er fansene, der bestemmer.

Gårsdagens afsnit kan du læse her.

 

I Manchester er fodbolden genfødt i skyggen af byens kæmper

(Manchester United spiller mod Tottenham på Old Trafford december 2019. United vandt 2-0. Foto: Anders Worup.)

Andrew Davies er ved at finde sin plads til den første hjemmekamp i sæsonen 2005/06, hvor Manchester United tager imod Aston Villa.

Han har hørt om andre, der har opgivet sit sæsonkort på grund af klubbens nye ejere, men tanken om at skulle give afkald på sin faste plads på Old Trafford ligger fjern for ham. Sæsonkort er nemlig svære at få fat på, og han er trods alt kommet på stadion siden 1972.

Bare få måneder før har den amerikanske rigmand Malcolm Glazer fået fuld kontrol over den traditionsrige klub – selvom tusindvis af fans har protesteret mod opkøbet.

På banen har spillerne, der blandt andet tæller Ruud van Nistelrooy, Wayne Rooney og Paul Scholes, fundet deres plads. Og det samme har Andrew Davies på tribunen.

Men Andrew Davies, som er en høj mand, må klemme sig ned i sit sæde, hvor hans knæ presses mod sædet foran ham. Det er ikke muligt for ham at stå op, fordi så vil en kontrollør komme og smide ham ud.

Året før satte klubben flere sæder ind på stadion for at kunne få flere tilskuere ind, men det betyder, at der er mindre plads mellem rækkerne, så nu får Andrew mærker på knæene, når han ser fodbold.

Klubben er i forvejen upopulære blandt flere af tilhængerne, der har forsøgt at få klubben i dialog på forskellige områder – som for eksempel stigende billetpriser og en mere fair fordeling af billetter til udebaneafsnittene. Men uden held.

Andrew Davies kan ikke lade være at tænke, at han muligvis vil blive den første til at få dyb venetrombose af at se fodbold i sædet, der er for lille.

Kampen bliver fløjtet i gang.

Manchester United kommer bedst fra start, men den første store chance kommer først i det 28. minut, hvor sydkoreanske Park Ji-Sung efter et hurtigt træk ind i banen skyder mål, men danske Thomas Sørensen får en hånd på bolden, så den rammer overliggeren, og dermed holder danskeren Aston Villa inde i kampen.

Imens sidder Andrew Davies med en følelse af, at det her ikke er det rigtige at gøre. Han beslutter sig at gå i pausen efter første halvleg. Han går ned mod sporvognen, og han kan se, at han ikke er den eneste, der har forladt kampen før tid.

(Andrew Davies har fundet et hjem hos FC United of Manchester efter, at Manchester United blev overtaget af Malcolm Glazer. Foto: Anders Møller Worup)

Sammen med et par andre stiger han på sporvognen mod Bury, hvor FC United of Manchester spiller. Da han når derop, får han med det samme følelsen af, at det er det rigtige at gøre.

Andrew Davies har ikke været på Old Trafford siden den dag, og han solgte efterfølgende sit sæsonkort.

Sådan husker Andrew Davies tilbage på den dag for 14 år siden, hvor han gav slip på noget, som havde fyldt så meget i sit liv, men som han bare ikke kunne se sig selv i længere. Vi møder ham forud for FC Uniteds of Manchesters kamp mod Matlock Town i den sjette bedste engelske række med lange udsigter til toppen af Premier Leauge. Her er Andrew Davies i dag medlem af klubben, og som medlem har man indflydelse på, hvordan klubben bliver drevet.

– Der var andre, der tog med sporvognen den dag, som jeg ikke kendte dengang, men som jeg arbejder tæt sammen med her nu, siger han.

 

En liga til salg

Malcolm Glazer er ikke den første udenlandske rigmand, som køber en engelsk fodboldklub, og han vil heller ikke blive den sidste.

Roden til dette skal findes helt tilbage i 1855, hvor Limited Liability Act bliver vedtaget, hvilket gør det muligt at lave en virksomhedsstruktur, hvor ejerne ikke personligt hæfter for gælden i selskabet. I bogen ‘The Billionaires Club’ beskriver James Montague, hvordan det har været med til at gøre det lettere at købe en fodboldklub i England sammenlignet med andre europæiske lande, fordi de engelske klubber fra starten har organiseret sig som selskaber.

Og i 1983 tillader det engelske fodboldforbund Tottenham at omgå den såkaldte ‘Rule 34’, som blandt andet har til formål at begrænse udbyttet til aktionærerne. Det engelske forbund kom aldrig med en forklaring på omgåelsen af reglen ifølge The Guardian.

Disse faktorer er med til at gøre klubberne i England attraktiv for købere. I dag er 11 ud af 20 klubber i Premier League er ejet og kontrolleret af udenlandske ejere.

I 2003 køber den russiske mangemilliardær Roman Abramovich den engelske klub Chelsea FC, som på det tidspunkt ligger i den bedste engelske række. I et interview efter købet bliver han spurgt, om han har købt klubben for at tjene penge.

– Nej, det handler ikke om at tjene penge. Jeg har mange meget mindre risikable måder at tjene penge på. Jeg vil ikke smide mine penge væk, men det handler virkeligheden om at have det sjovt, og det betyder succes og trofæer, siger Abramovich til BBC.

Chelsea FC vinder det engelske mesterskab to år senere efter at have brugt mere end to milliarder kroner på nye spillere. Inden da lå klubbens seneste mesterskab tilbage i 1955.

Få dage før Chelsea FC kan løfte trofæet, er der uro i Manchester United. Amerikanske Malcolm Glazer har siden 2003 lige så stille opkøbt aktier i den nordengelske klub, og nu er det lykkes ham at købe 28,7 procent af aktierne fra irske John Patrick McManus og John Magnier, så han nu har over 70 procent af aktierne.

Det får en sammenslutning af fans kaldet Shareholders United – som senere bliver til Manchester United Supporter Trust også kendt som M.U.S.T. – til at reagere, fordi de frygter, at klubben vil ende med en stor gæld som følge af opkøbet.

Gruppen arrangerer demonstrationer for at protestere med mod Malcolm Glazer, som samler over 2.000 vrede fans foran Old Trafford. Men det er forgæves, og mindre end en måned efter, Chelsea har fejret deres mesterskab, så skal Manchester Uniteds fans nu vænne sig til, at en amerikansk ejer er i fuld kontrol.

Når Sean Bones, der er tidligere næstformand i M.U.S.T., ser tilbage på det, der skete dengang, hvor han sammen med Shareholders United prosterede mod den nye ejer, så er han glad for at have kæmpet imod.

Han har ikke været på stadion, siden Malcolm Glazer overtog klubben i 2005.

– Jeg har ikke kunne gå derind hverken rent følelsesmæssigt eller fysisk. Da jeg opgav mit sæsonkort, havde jeg to uger, hvor jeg vågnede om natten badet i sved. Det var som at være på afvænning fra heroin, siger han med et smil.

Men Sean Bones ser stadig alle Manchester Uniteds kampe på internettet eller hos venner – men ikke fra tribunerne.

– For at være ærligt, så elsker vi alle sammen fodboldklubben. Vi kan ikke lide Glazer-familien, men det er noget, som vi må leve med, siger han.

 

En klub rejser sig af asken

Musikken er høj i det lille lokale bag den ene endetribune på Broadhurst Park, som er FC United of Manchesters hjemmebane. Det er det lokale rockband Kaned & Able, som spiller, og selvom de to forsangere, James Mulin og Adam Sean, er gode venner og har et venskab, der går lang tid tilbage, så kan der komme knaster i forholdet – som når deres to respektive yndlingsklubber Manchester United og Manchester City senere på dagen mødes. 

Bandet spiller som optakt til kampen mellem FC United of Manchester og Matlock Town FC. Musikken er inspireret af Oasis og The Smiths, som begge har deres rødder i Manchester.

– Det er en klub for fællesskabet, hele nabolaget og så er her gode mennesker, og derfor kan vi godt lide det her. Det er ‘common people’, siger Adam Sean og griner højlydt over sin reference til halvfemserhittet af Sheffield-bandet Pulp.

(Der er altid arrangementer før FC United of Manchesters kampe. Her er det Kaned & Able, som spiller musik for tilhængerne af den lille klub. Foto: Anders Worup)

FC United of Manchester er, som navnet antyder, en udløber af Manchester United. Efter Glazer-familiens overtagelse af klubben, ønskede nogle fans sig en klub og et sted, hvor de igen kunne føle sig hjemme. 

Allerede før amerikanernes overtagelse af klubben i 2005 var flere bekymrede over udviklingen i klubben, som ligesom Premier League-formatet handlede om profitoptimering – som for eksempel at ofre tilskuernes benplads til fordel for at få flere pladser på stadion.

Men her i FC United of Manchester, som har hjemme i det nordlige Manchester cirka 20 minutter med sporvognen fra centrum, er der anderledes højt til loftet – og mere plads til benene. De prøver at gøre tingene anderledes end den mægtige storebror.

“Næsten alle her plejede at være Manchester United-fans, så alle vil stadig have, at holdet klarer det godt, men personligt vil jeg ikke putte penge i klubben, selvom jeg stadig vil have, at de skal vinde,” siger Andrew Davies, der forlod Manchester Uniteds kamp mod Aston Villa i pausen tilbage i 2015.

Han sammenligner forholdet mellem Manchester United og FC United of Manchester som to fremmedgjorte familiemedlemmer. Og arven fra storebroren er tydelig på Broadhurst Park, hvor der på tribunerne hænger bannere til minde om de berømte Busby Babes fra 50’erne og andre med protester mod Glazer-familien. Alle Manchester United-fans får en klump i halsen, når snakken falder på Busby Babes, der er kælenavnet for det hold, som på tragisk vis styrtede ned med et fly en februar-morgen i München i 1958.

FC United of Manchester har et tilskuergennemsnit på over 1.600 i denne sæson, selvom den spiller i den syvende bedste række i England. Men bestyrelsesformanden Adrian Seddon tror, at derbyet senere på dagen mellem ærkerivalerne Manchester United og Manchester City vil gøre det svært at nå det normale niveau. Men han mener, at tilskuerne her kan få noget, som de ikke kan få hos de to store Manchester-klubber.

– Det her er, hvad fodbold plejede at være. Det er Manchester United, da det stadig var en del af lokalsamfundet, som vi viderefører her, siger Adrian Seddon.

Ved et bord sidder Andrew Davies og fortæller. Han peger på en kvinde, som kommer gående med en bakke sandwich, de er veganske, og kvinden Laura Clegg laver dem uden at få del i de penge, som de bliver solgt for, når klubben spiller deres kampe. Hun vil bare være med til at sørge for, at klubben omfavner alle. I alt er der 200 frivillige og på kampdage møder en stor del af dem troligt op for at hjælpe til.

Foran stadion er der nye kunstgræsbaner, hvor unge drenge spurter rundt efter bolden, forsøger at drible forbi hinanden og sparke bolden i mål. Måske drømmer de om en dag at sparke bolden i mål inde på det nye og flotte stadion. Men det er ikke meget liv, udover drengene på fodboldbanen og folkene på stadion, der ellers er i området. Noget som bandmedlemmerne James og Adam også har bemærket. 

– Det gør mig glad at komme her, og jeg ser altid drenge og piger rende rundt ude foran og spille bold. Det viser, at klubben gør og betyder noget for nabolaget omkring sig, for ellers er det lidt et lorteområde, siger James Mulin med et smil.

Når de to store og verdenskendte Manchester-klubber spiller lokalopgør i Premier League senere på dagen, så bliver det et opgør mellem to klubber, der ikke er ejet af fansene som på Broadhurst Park, men i stedet er det udenlandske ejere, der bestemmer slagets gang.

 

Fodbold bliver brugt til at fjerne fokus fra problemer

Rivaliseringen mellem de to store klubber i Manchester går tilbage til 1881, men Manchester City har længe haft svært ved at udfordre Manchester United i toppen af engelsk fodbold.

Men det ændrer sig i 2008, hvor mangemilliardæren Sheikh Mansour, der er medlem af den kongelige familie i Abu Dhabi, er på udkig efter en fodboldklub, som han kan købe – alt imens resten af verden befinder sig i økonomisk krise.

Efter noget tids søgen lander hans øjne på en klub i det østlige Manchester. Her er Manchester Citys thailandske ejer Thaksin Shinawatra kommet i problemer, da hans milliardformue er blevet fastfrosset i hjemlandet på grund af sigtelser om magtmisbrug i hans tid som premierminister.

En købsaftale bliver lavet i Abu Dhabi. Men som Joshua Robinson og Jonathan Clegg skriver i bogen “The Club”, så er der i aftalen en særlig betingelse om, at klubben skal præsentere en superstjerne hurtigst muligt, og det engelske transfervindue lukker snart.

Derfor skal der findes en passende spiller – helst en angriber – på kun 24 timer. Det skaber kaos på kontoret. I forvirringen bliver der blandt andet budt 360 millioner kroner på argentinske Lionel Messi, men det bliver hurtigt afvist af spanske FC Barcelona, hvor verdensstjernen spiller. 

Så klubbens søgen fortsætter, og til sidst kan de præsentere brasilianske Robinho, som de har købt for 283 millioner kroner af spanske Real Madrid. Salget af Manchester City til Sheikh Mansour er hermed sikret.

Siden da har Citys nye ejer skudt over 11 milliarder kroner i klubben. Imens har de amerikanske ejere i Manchester United kostet klubben over én milliard pund i form af renter, omkostninger, gebyrer og aktieudbytte siden 2005. Det skriver engelske The Guardian.

Så mens Uniteds fans har protesteret kraftigt mod den amerikanske Glazer-familie, så har Citys fans ikke protesteret betydeligt mod Sheikh Mansour.

– Sheikh Mansour er lidt af aktiv for bydelene i området omkring stadion, men jeg tænker ikke så meget på ham, siger Vincent Dugdale, der har været City-fan gennem 50 år på vej til kampen på Manchester Citys hjemmebane Etihad, hvor de to store Manchester-klubber skal krydse klinger. Han fortsætter.

– Men han er stadig menneskerettighedsproblem, når man tænker på, hvor han kommer fra (red. Abu Dhabi).

Amnesty International holder sig heller ikke tilbage af sin kritik af De Forenede Arabiske Emirater, hvor Abu Dhabi er den største og rigeste emirat. 

Kritikken går på kvindeundertrykkelse, mangel på ytringsfrihed, dødsstraf og ikke mindst dårlig løn og arbejdsvilkår for migrantarbejdere, som udgør 85 procent af De Forenede Arabiske Emiraters arbejdskraft.

Et andet sted foran Etihad Stadium er Jim Taylor, som er en livslang  Manchester United-fan og som har været sæsonkortholder i 10 år, også mødt op. Han skal ind og støtte sin klub på udebaneafsnittet i hjørnet på Manchester Citys hjemmebane. Selvom Glazer-familien ikke bliver sat i forbindelse med brud på menneskerettigheder, så har der fra start været stor modstand mod ejerne.

– Deres værdier har vist sig ikke at flugte med det, jeg forbinder med Manchester United, og derfor er det svært for mig. Men jeg kan ikke lade være med at komme, siger han.

Asker Hedegaard Boye er ikke i tvivl om, hvad det handler om, når eksempelvis Sheik Mansour og andre køber sig ind i en fodboldklub.

– Den invasion, som man kan kalde det, af udenlandske rigmænd, som starter med Roman Abramovich i 2003 i Chelsea, går kun ud på en ting, og det er at pleje sit image. Det er det, som amerikanerne kalder for ‘sportwashing’, siger Asker Hedegaard Boye.

Sportsprofessor Simon Chadwick har også undersøgt fænomenet ‘sportswashing’ i en artikel, som er udgivet på policyforum.net. Han identificerer fænomenet ud fra en definition som lyder:

“Et fænomen, hvor autoritære ledere bruger mega sportsevents for at styrke deres ry og aflede opmærksomheden fra det faktum, at de bliver kritiseret for brud på menneskerettighederne.”

Det er altså et fænomen, som ikke kun begrænser sig til ejerskaber i fodboldklubber men også værtskaber af store sportsbegivenheder. Rusland har afholdt både VM i fodbold og de vinterolympiske lege, mens Qatar har været vært for VM i håndbold på herresiden, og i 2022 skal VM i fodbold afvikles i landet.

 

Krisen rumsterer i paradis

I 2015 står FC United of Manchesters stadion Broadhurst Park færdig. Det har længe været et mål for klubbens medlemmer at få sit eget stadion, som selv har skulle rejse de 55 millioner kroner byggeriet har kostet.

Åbningen bliver fejret med en venskabskamp mod portugisiske Benfica foran mere end 4.000 tilskuere. Kampen er også en fejring af jubilæet for Mesterholdenes Europa Cup i 1968, hvor Manchester United vandt over netop Benfica.

Og så er holdet lige rykket op i den sjette bedste række. Udefra ser alting perfekt ud, men der er problemer i paradis, hvilket for alvor bliver tydeligt i foråret 2016, hvor der på en måned er 12 bestyrelsesmedlemmer, som træder tilbage ifølge BBC, og derudover skal klubbens daglige leder Andy Walsh træde af i slutningen af juni.

Til klubbens sidste hjemmekamp invaderer en flok fans banen og stopper kampen midlertidigt. De udtrykte bekymring for demokratiet i klubben og beskyldte bestyrelsen for at være ansvarlige for en finansiel katastrofe.

Det er efter dette, at Adrian Seddon, der nu er bestyrelsesformand, bliver valgt ind i bestyrelsen. Ifølge ham var en del af årsagen til uroen, at kampprogrammet mod Benfica blev sat op fra 17 til 22 kroner.

– Det lyder som ingenting, men kampprogrammets redaktør argumenterede stærkt imod prisstigningen. Som klub prøvede vi at vise, at vi var imod kommercialiseringen, og så sætter vi prisen op inden kampen mod Benfica, så han sagde op i protest, siger Adrian Seddon.

For første gang får det fansene til at se nærmere på måden, som ledelsen drev klubben på, og ifølge Adrian Seddon var der mange problemer. Ledelsen og bestyrelsen havde ikke været så åben omkring deres beslutninger, som medlemmerne ønskede. 

Det viste sig, at den daværende ledelse var for optimistiske omkring de indkomster, som det nye stadion ville skabe, hvilket hos medlemmerne såede tvivl om, hvorvidt klubben kunne betale den gæld af, som man havde optaget i forbindelse med byggeriet. 

(Den fanejede klub FC United of Manchester spiller kamp mod Matlock Town F.C. på deres stadion i det nordlige Manchester. Foto: Anders Worup.)

– Desto mere folk kiggede, desto flere problemer fandt de, og det fik bestyrelsen til at lukke sig om sig selv. Det var ubehageligt i et stykke tid, siger Adrian Seddon.

Problemerne fik klubben til at stoppe med at skabe opmærksomhed omkring sig selv og stoppede med at tale med pressen. Det er først i de sidste seks-otte måneder, at de er begyndt at se fremad igen efter kampen for overlevelse som klub. Gælden er nemlig på et niveau, hvor klubben kan være med, selvom de vil være i gæld i lang tid endnu.

I sidste ende ser Adrian Seddon protesterne som en positiv ting.

– Når fodboldfans driver en klub, så vil der, hvis der er uenigheder, være protester. Det er grunden til, at vi forlod Manchester United, siger han og fortsætter:

– Der har været en ændring i klubbens retning, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Jeg tror, at det var en proces, som vi skulle igennem.

På trods af alle problemerne og uenighederne i gennem tiden i klubben, så Adrian Seddon ikke i tvivl om, at fanejerskab er en fantastisk ting.

– Jeg synes, at det fungerer rigtig godt på det her niveau, men når du kommer op i rækkerne, så er summerne, som det kræver at købe en fodboldklub et problem. Jeg kan ikke se, hvorfor fans ikke kunne drive en klub som Manchester United. Problemet er at skaffe kapital til at købe klubben, siger han.

Køb den nye Manchester United tråje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Parker: United kan ikke sætte sin lid til Martial alene

Næste artikel

Raiola bekræfter: Pogba skal ingen steder

Relaterede artikler
Total
0
Share