Aston Villa blev søndag eftermiddag sendt til tælling af Manchester United og Danny Welbeck, der med to kasser lagde fundamentet til 3-0-sejren.
Og den dobbelte målscorer roser sine holdkammerater for indsatsen.
– Jeg synes, at det var en god holdindsats, og alle fandt sammen og spillede noget flot fodbold, siger Welbeck til Sky Sports.
Den 23-årige englænder var samtidig glad for at komme tilbage på måltavlen.
– Det var to gode afslutninger, og det er der, jeg vil spille, oppe foran. Men jeg er bare glad for at spille en rolle. Nu har vi lagt en platform, og den vil vi bygge videre på, forklarer Welbeck.
Welbeck har nettet fire gange i Premier League i denne sæson.