Welbeck er blevet en mand

Danny Welbeck er en af denne sæsons store overraskelser på Manchester United-holdet. Der var nok ikke mange fans, der var i tvivl om, at den 20-årige…

Danny Welbeck er en af denne sæsons store overraskelser på Manchester United-holdet.

Der var nok ikke mange fans, der var i tvivl om, at den 20-årige englænder havde talent – men at han allerede har overhalet Dimitar Berbatov i “De Røde Djævles” angrebshieraki var der nok ikke mange, der havde regnet med.

Ifølge Welbeck selv er der tale om, at han nu er blevet voksen:

“Jeg tror, jeg bogstavelig talt er vokset op og er blevet en mand. Jeg har arbejdet lidt i træningscentret, men det har mere været fokuseret på mine ben, ikke så meget min overkrop, så det er kommet naturligt. Det hele begynder at gå op i en højere enhed. Min fysik er blevet meget bedre, end da jeg tog væk,” siger Welbeck, der i sidste sæson var på udlån til Sunderland.

Han er klar over, at der venter store udfordringer forude, når han skal op imod forsvarerne i England – bogstavelig talt:

“Der er nogle centerforsvarere, der vejer 90 kg. Jeg vejer kun et sted i 70″erne, så jeg er nødt til at have styrke. Jeg behøver ikke at være kæmpe, men jeg er nødt til at kunne klare mig selv, og jeg føler, at jeg kan det nu.”

Danny Welbeck har indtil videre scoret fem gange for Manchester United i denne sæson, og den unge angriber håber på, at han kan få lov til at gøre netop det mange gange fremover:

“Der er ingen bedre følelse end at score foran Stretford End. Jeg går efter at opleve den følelse igen mange, mange gange fremover.”

Du kan selv komme over og opleve, at Welbeck scorer på Old Trafford. Køber du en rejse gennem dette link, støtter du samtidig OldTrafford.dk

Forrige artikel

Valencia vil have Berbatov til vinter

Næste artikel

Rooney vil vinde Premier League

ANNONCE