Den 19-årige angriber er blevet spået en stor fremtid, efter han allerede som 17-årig fik debut for Manchester United. I sidste sæson blev Danny Welbeck dog lejet ud til Preston North End, hvor han fik pæn succes, før en skade sendte ham tilbage til Manchester.
I øjeblikket er Welbeck med på Uniteds USA-tour, hvor han har modtaget stor ros for sin indsats mod Celtic og Philadelphia Union.
Alligevel vil Sir Alex Ferguson ikke afvise, at han også i næste sæson lader Welbeck udleje. Noget som hovedpersonen i så fald vil have det fint med.
”Mit mål er at blive en del af førsteholdet, men hvis manageren ønsker at jeg skal udlejes, så har jeg det fint med det. Jeg ønsker bare at spille kampe og fortsætte min udvikling,” udtaler Welbeck overfor Sky Sports.
Sunderland bliver af mange engelske medier betragtet som favoritter til at få glæde af den engelske U21-landsholdsspiller efter sommerferien.