Wenger: Ferguson slipper for let

Arsene Wenger går nu også i kødet på Sir Alex. Arsenal-manageren så gerne sin rival straffet efter Newcastle-balladen.

Sir Alex Ferguson slipper for straf for sin konfrontation med dommerne under onsdagens hæsblæsende sejr over Newcastle. Så meget ligger fast, efter at dommer Mike Dean har ignoreret episoden i sin kamprapport.

Det er dog ikke alle managerkolleger, som er lige tilfreds med den afgørelse, og nu melder Arsene Wenger sig på banen med kritik af håndteringen af sagen.

– Managere skal ikke opføre os sådan. Mike Dean har begået en fejl, hvilket han er ærlig nok til at indrømme. Men hvis Ferguson ikke har opført sig efter bogen, så bør han straffes for det. Det vil han også selv erkende. Regler er ens for alle, ikke forskellige fra person til person, siger Wenger på sit pressemøde forud for Arsenals opgør mod netop Newcastle.

Newcastles Alan Pardew har også langet kraftigt ud efter Ferguson, hvilket har fået Sir Alex til at rase mod sin Magpies-kollega.

Previous Article

Pub: United vs. WBA

Next Article

Fergie: Chicharito er et forbillede

ANNONCE