Wolves-manager om Onana: Det lignede nærmest, at han rev hovedet af vores angriber

Gary O’Neil mener, at Wolverhampton blev snydt for et straffe, da Andre Onana bragede ind i Saša Kalajdžić i kampens slutfase.

Wolverhampton blev snydt for et straffespark, da Manchester United til aften vandt med 1-0.

Det mener den nye Wolves-manager, Gary O’Neil, som efter kampen er frustreret over det manglende straffespark i situationen, hvor Andre Onana mistimede sit indgreb og stedet ramte hårdt ind i Wolves’ Saša Kalajdžić.

– Jeg troede, at det var et straffespark. Det lignede nærmest, at keeperen rev hovedet af vores angriber. Jeg mener, at der er en forseelse. Når man går efter bolden og rammer spilleren så hårdt, så er det et straffe, fortæller O’Neil til Sky Sports ifølge BBC.

– Jeg troede, at han var på vej mod skærmen (VAR, red.) til at starte med, men uheldigvis gav han mig en advarsel og ikke Onana.

Derfor udtrykker O’Neil også sin frustation over det nuværende VAR-regelsæt.

– Jeg forstår reglerne (i forhold til at stole på dommerens skøn på banen så meget som muligt, red.), men jeg accepterer dem ikke fuldt ud.

– Jeg har talt med dommerne om det allerede. Det er en svær beslutning for dommeren på banen, og derfor kan man kan ikke bare efterlade den der. Hvis vi alle siger det, så må man da tage et kig på den.

Alligevel er O’Neil stolt af sit holds præstation, hvor man formåede at true Manchester United med adskillige skud på mål.

– I sidste ende kan vi ikke kun fokusere på den beslutning. At komme til Old Trafford og være det hold med flest skud mod United siden 2005 og dominere efter kun fire dages arbejde er exceptionelt. Gutterne fortjente mere i aften, slutter O’Neil.

2 kommentarer
  1. Kan kun give manden ret, det burde være et straffespark, de burde have haft tre point, eller som min et enkelt point efter en aften på Old Trafford hvor de bare skabte en motorvej ned igennem midten på et sagesløse og tamt United hold.

    Pyha vi var heldige….mest pga Wolves ringe afslutninger…

    Skal mindst to gear op i London næste weekend ellers blive vi kørt ud af banen på røv og patter.

    GGMU

  2. Vi må være mesterskabs favorit, når man ka få 3 point og spille så ringe.
    Forstår Wolves hvor var VAR (klart straffespark)
    LAUSE

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Målscorer Varane: Tre point, rent bur

Næste artikel

Nedtakt: Tre observationer i sæsonåbneren

ANNONCE