Woodward med besked til fansene forud for aftenens kamp: Det er med blandede følelser

Som en del af det officielle kampprogram til aftenens opgør mod Sheffield United indgår der en besked til fansene fra klubbens administrerende direktør, Ed Woodward, hvori han reflekterer over de følelser, som der – for ham og for klubben – er forbundet med genåbningen af Old Trafford.

Det bliver til en noget anderledes kulisse, at spillerne i aften kl. 19.00 løber på banen på Old Trafford til den første betydningsfulde kamp i mere end tre måneder. I stedet for fans på lægterne, kan man i stedet se en digital fanmosaik bestående af billeder fra mere end 40.000 fans fra rundt omkring i verden. Kampen bliver, som bekendt, afviklet uden tilskuere og dermed også uden det enorme begivenhedsapparat, som normalt er forbundet med en afvikling af en fodboldkamp med madboder, trøjesalg og kampprogrammer. Aftenens kamp byder dog på et kampprogram, som kan hentes digialt på klubbens hjemmeside.  

I det kampprogram, har klubbens administrerende direktør, Ed Woodward en personlig besked til klubbens fans, hvori han berører nogle af de mange følelser, som genåbning har været fobundet med for ham og for klubben og det er – måske ikke overraskende – med blandede følelser, at han ser frem imod genåbningen.

– Det er med blandede følelser, at vi byder Sheffield United velkommen på Old Trafford. Mens alle i Manchester United er begejstrede over at komme tilbage og kunne spille fodbold, så er vi kede af, at vores fans ikke kan være på stadion og anerkender, at det er svære tider for mange mennesker rundt omkring i verden.

Forduen den digitale fanmosaik, vil Old Trafford blandt andet også byde på en hyldest til de ansatte, som har stået i Coronapandemiens frontlinje i form af et skilt med teksten: ‘United for the Heroes’ og Woodward fremhæver da også netop denne gruppe i sin besked til klubbens fans. 

– Vi mindes alle dem, som har mistet livet til coronavirus og ærer vores frontlinjehelte – fra sygeplejersker, til supermarkedsansatte, til nabolagsfrivillige, som har hjulpet vores samfund gennem disse yderst udfordrende tider.

Woodward misser heller ikke lejligheden til at lette anerkendende på hatten for det arbejde, som er blevet ydet internt i klubben. 

– Vi har gjort, hvad vi kan – gennem klubben og den fantastiske Manchester United Foundation til at støtte disse indsatser. Jeg er særligt stolt over de mange ansatte i klubben, som frivilligt har taget del i initiativer så som madbankleveringer, velfærdsopkald til ældre fans og leveringen af over 60,000 måltider til NHS personalet i vores køkkener på Old Trafford. Jeg er også stolt over vores spillere og deres individuelle arbejde, som har gjort en forskel gennem denne pandemi. 

Woodward retter slutteligt en tak til klubbens fans og forudser, at klubben kommer gennem denne krise takket være fansenes loyalitet. 

– Uden for banen, er der ingen vej uden om den virkelighed, at de kommende måneder, kommer til at bliver vanskelige for alle i fodbold og vi er ingen undtagelse. Men vores klubs fundament er stærkt og såfremt vi holder sammen og bruger vores ressourcer ansvarligt, så vil vi også komme igennem denne periode med vores styrke intakt – i høj grad takket være den store loyalitet fra vores fantastiske supportere.   

– Hvorend du ser fra, så nyd kampen i aften. 

Du kan læse hele Woodwards besked her. 

 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Startopstilling: Pogba med fra start

Næste artikel

Højdepunkter: Gense Martials hattrick

ANNONCE