Yoros officielle debut er oppeover

Leny Yoro kan få sin officielle debut for Manchester United på søndag, når de røde djævle gæster Ipswich Town på Portman Road. Det vurderer Samuel Luckhurst, efter Yoro blev fjernet fra U21-holdets trup tidligere i denne uge.

(Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

Manchester Uniteds dyreste sommerindkøb, Leny Yoro, har endnu ikke betrådt græsset i en officiel kamp. Men den længeventede debut til forsvarstalentet, der netop er fyldt 19 år, er snarlig. Den kan allerede komme på søndag mod Ipswich Town.

Tirsdag aften skulle Yoro efter planen have startet inde i U21-holdets kamp mod Altrincham. Men efter Amorims første træningspas med holdet, hvor den unge forsvarsspiller spillede højre midtstopper i en trebackkæde, blev han fjernet fra truppen igen.

Her er fem interessante observationer fra Amorims første træningspas

Det ser Samuel Luckhurst fra Manchester Evening News som en indikation på, at Yoro allerede er i spil til Premier League-kampen på søndag.

Harry Maguire er fortsat på skadeslisten, mens både Victor Lindelöf og Lisandro Martínez er tvivlsomme, efter de begge måtte trække sig fra deres respektive landshold med småskader.

Portræt af Leny Yoro

Yoro vendte tilbage til holdtræning i starten af denne måned, efter en vellykket genoptræning fra sin fodskade. Han har derfor også været med fra første fløjt under holdets nye cheftræner Rúben Amorim.

 

Previous Article

Torsdagens rygter: På udkig efter ny venstre back

Next Article

Darmian: »Skulle oprette en Instagrambruger«

ANNONCE