– Zlatan fyldte for meget i FC Barcelona

FC Barcelonas tidligere marketings direktør løfter lidt af sløret for, hvorfor Zlatan Ibrahimovic aldrig blev en stor succes i det spanske.

Zlatan Ibrahimovic har altid formået at score mål. Lige nu gør han det i Manchester United, og tidligere har han gjort det rundt omkring i nogle af verdens største ligaer. 

Et af de steder, hvor han aldrig blev den ventede succes, var i FC Barcelona. Her kom han til at spille på hold med Lionel Messi, og nu afslører Barcas tidligere Marketing Director, at det meget vel kan være derfor, han aldrig fandt takterne. 

– Hvorfor blev Zlatan aldrig en succes i Barca? Han er uden tvivl en målmaskine, men i FC Barcelona kom han til at spille overfor endnu en maskine, siger Marc Ingla i følge Goal.com

– Ibrahimovic var for statisk, mens Messi havde brug for mere plads. Jeg tror, Ibrahimovic optog for meget af Messis normale arbejdsrum. Jeg tror, der opstod en del gnidninger mellem dem på grund af dette. 

Selvom Zlatan Ibrahimovic tit bliver stemplet som en fiasko i FC Barcelona, så nåede han alligevel at score 16 mål i 29 kampe. 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Neville: Mourinho tester spillerne

Næste artikel

Martial ser frem til kampen mod Saint-Étienne

ANNONCE