Jeg tror ikke længere på, at Manchester Uniteds ejere kan styre United tilbage til tidligere tiders storhed. Og uanset at det er sandt, at græsset ikke altid er grønnere på den anden side, synes jeg, det er værd at overveje, om ikke det er blevet så livløst i Manchester United, at det må være på tide med noget nyt.
Det vil jeg prøve at argumentere for, og jeg vil prøve at kortlægge, hvorfor jeg ikke stoler på, at den amerikanske familie har evnerne til at lede Manchester United på en troværdig måde.
Til en start skal jeg afvæbne mulige argumenter om, at jeg sidder på skødet af Gary Neville og agerer bugtalerdukke. Hvis du er modtager af vores nyhedsbrev eller har læst vores tidligere blogs, ved du, at jeg har været kritisk overfor Glazer-familien, før Neville forleden slog et slag for, at det er på tide med et ejerskifte. Det kan du læse om her.
(Er du ikke modtager af nyhedsbrevet, bør du blive det. Velbekomme)
Kaptital, kompetencer, ledelse og kultur
Manchester United tjener rigtig mange penge, og den seneste opgørelse fra Deloitte viser, at klubben fortsat er i top fem over de rigeste klubber i verden målt på omsætning. Klubben bruger også rigtig mange penge, og spillere som Cristiano Ronaldo, Paul Pogba og Jason Sancho er blandt de dyreste og bedst betalte spillere i Premier League. Så der er ikke tvivl om, at klubben har kapitalen til at lege med. Og at Glazers også godkender store transfersummer.
Men hvad gør det, hvis der ikke er de rette kompetencer til at skabe et bæredygtigt og succesfuldt sportsligt projekt? Og har vi ikke lært af de seneste næsten 10 år siden Sir Alex stoppede, at Glazer-familien ikke formår det?
Forhåbentlig, og i kraft af, jeg ikke kan gøre så meget andet, så er John Murtoughs rolle som sportsdirektør, Darren Fletchers som teknisk direktør og ansættelsen af Ralf Rangnick på konsulentbasis starten til, at det nu er fodboldhoveder, der bestemmer over fodbolddelen i klubben. Brændt barn skyr ilden, så jeg vil tillade mig at være skeptisk overfor, hvor meget de får lov at bestemme til syvende og sidst.
Den tvivl vil jeg bakke op med Rangnicks citater om Fletchers rolle, hvor han satte spørgsmålstegn ved formålet. Der hersker også megen tvivl om, hvad og hvor meget Rangnick egentlig får lov at have indflydelse på, når han til sommer tiltæder konsulentrollen.
Der fattes en strategi – jeg aner virkelig ikke, hvad klubben vil – og der fattes kompetencer. Det stammer fra ledelsen(Glazers) i klubben.
Det er en ledelse, der, som vi ved, har bragt klubben i gæld. En ledelse der trækker mange penge ud af klubben til dem selv – det såkalde dividends. Og selvom jeg på den ene side accepterer, at kapitalisme er et nødvendigt onde i verdenen, som den hænger sammen nu, må jeg på den anden side sige, at signalværdien i de handlinger er ringe.
Kunne de penge ikke være blevet brugt på Carrington og Old Trafford i stedet? Kunne der ikke have været sendt et signal om, at ledelsen sætter det sportslige først? Jo, det kunne der da godt, og det ville have bidraget til en meget sundere kultur, end den der klæber sig til klubben lige nu. Den er usund, hvilket smitter af blandt klubbens fans, der er meget splittede i øjeblikket. Det er alt sammen i mine øjne noget, der starter oppe fra. Fra en ledelse der ikke bidrager til at skabe en sund og levende kultur i Manchester United.
At United har styr på kapitalerne er ingen nyhed. Men så længe, der ikke er en ledelse med de rette kompetencer til at lave en stategi, følge den og derudover også skabe en sund kultur omkring klubben*, så tror jeg ikke, man kan bruge kapital til særlig meget i toppen af europæisk fodbold.
Årsdag for udbryderligaen og brudte løfter
Vi nærmer os årsdagen for det kuldsejlede projekt om den europæiske udbryderliga. Et projekt, der i den form, det blev præsenteret, med garanti ville have ødelæggende konsekvenser for engelsk fodbold. Et projekt, som Glazer-familien angiveligt var blandt arkitekterne bag. Det skabte som bekendt stor uro, og i kølvandet på det, gik klubbens ejere bodsgang. De lovede forbedringer, de lovede, at de ville lytte og de lovede dialog.
Men hvorfor – og hvad er der egentlig sket?
Det første er et spørgsmål, vi naturligvis kun kan spekulere i, men jeg tør vove den påstand, at uden forslaget om udbryderligaen, var løfterne ikke kommet. Det var vage og billige plastre på et stort sår.
Og er dialogen kommet? Ja, vi har hørt Joel Glazer lidt mere end tidligere. Ja, der er oprettet et Fan Adviosory Board, hvor Manchester United Supporters Trust (MUST)blandt andet er præsenteret, og der er oprettet en stilling som Manager for fanengagement. Hvor meget vægt og hvor stort et mandat, de tiltag og roller har, må tiden vise. Igen er min anke, at det er på bagkant at, klubbens ejere var tæt på at trække klubben væk fra ud af det, som alle fans elsker – uden dialog.
Der blev derudover lovet uafhængige direktører til klubbens ledelse, som udelukkende skulle varetage fodbolddelen i klubbens interesser uden skelen til aktionærer og disses fokus på profit over resultater. Det er endnu ikke sket ifølge The Athletic.
Der blev lovet en ordning, der skulle sikre fans adgang til aktier med samme vægt, som dem, Glazer-familien ejer. Der har været dialog, men i sidste uge lagde MUST offentligt pres på, da de i et brev til deres medlemmer gjorde det klart, at de ikke er præsenteret for et forslag, der tilnærmelsevist ligner noget, de vil sende til afstemning.
Jeg stiller mig det derudover det spørgsmål, om jeg virkelig tror på, at Glazer-familien melder hus forbi, når tilbuddet om et lignende projekt – og det gør det – lander på deres bord? Ikke rigtigt – selvfølgelig hopper de med igen. Det bliver med en pæn sandsynlighed igen uden dialog med klubbens fans, for de er imod – det ved vi.
Skønne spildte tanker
Jamen, Peter, et salg komme ikke på tale, så er det ikke skønne spildte tanker?
Jo, det er det sikkert. Glazers sælger med en anseelig sandsynlighed ikke klubben. Men derfor kan jeg som fan have holdningen, at det bør være tiden for det. Og i erkendelse af, at det er et fjols’ håb, kan jeg i stedet sætte mine penge på, at jeg tager fejl, og at et sportsligt og kulturelt vendepunkt venter forude. Jeg tillader mig bare meget beskedent ikke at have tillid til det.
Jeg er af den overbevisning, at Glazers ikke er nogen løsning for Manchester United, som trænger til nye folk til at pleje og vande græsset.
Dette er en blog skrevet af en af vores frivillige, og holdningerne i den er udelukkende skribentens og OldTrafford.dk som hele står ikke til ansvar.
*Hvis du undrede dig over, hvad alt det om om kapital, ledelse, strategi og kultur er for noget, vil jeg anbefale dig at lytte til “Superliga for Voksne #43” hos de gode folk ovre på Mediano. Det inspirerede mig meget, og netop Uniteds eksempel er referencepunkt et par gange.
