Ralf Rangnick

Blog: Voksenskældud til Rangnick

Ralf Rangnicks regeringstid i Manchester United er nu over en måned gammel. Alligevel ligner tyskerens hold til forveksling Ole Gunnar Solskjærs, da det var allerværst.

Jeg har ikke årtiers erfaring i professionel fodbold på bagen. Og jeg har ikke bygget flere tyske klubber op fra bunden.

Men derfor har jeg alligevel lyst til at lange ud efter Ralf Rangnick, efter tyskeren i går tabte sin første kamp i spidsen for Manchester United.

Ralf Rangnick blev i slutningen af november udpeget som ny manager i United. Ambitionen var klar: Tyskerens overfaldsfodbold skulle vinde indpas på Old Trafford, og “De Røde Djævle” skulle igen være et hold, som vækkede begejstring på lægterne. Og så skulle der selvfølgelig også skaffes resultater.

Selvom vi skulle ind i den 63-årige “fodboldprofessors” sjette kamp i spidsen for United, før det første nederlag indtraf, vil jeg alligevel tillade mig at sige, at ingen af de ovenstående ting hidtil er blevet indfriet.

Siger noget – gør noget andet

– Du er nødt til at have mentaliteten og fysikken. Alle spillerne er nødt til at være klar til at sprinte og angribe bolden.

Sådan sagde Ralf Rangnick efter mandagens nederlag til Wolverhampton.

I startopstillingen havde den tyske manager blandt andet placeret Nemanja Matic på midtbanen samt Cristiano Ronaldo og Edinson Cavani i angrebet. Førstnævnte er 33 år, mens de to angribere har rundet deres 36.- og 34. leveår.

Tre spillere som tilsammen er fyldt 103 år. På et dynamisk, arbejdsomt og angrebslystens United-hold.

Det hænger på mange måder ikke sammen. Ikke fordi, man ikke kan være oppe i alderen og stadig praktisere en angrebsivrig og højintens spillestil. Mere fordi, vi i efterhånden flere kampe har set, at det hos de tre spillere ikke er tilfældet.

Særligt med hensyn til angriberne synes jeg, at en tidligere skribent her på sitet – og nuværende sportsjournalist på Aarhus Stiftstidende – Dennis Bjerre, indrammer det meget godt:

Derfor klinger det også hult, at Ralf Rangnick efter kampen forsvarede nederlaget med, at spillerne endnu ikke er klar til at praktisere en “gegenpres”-spillestil. Kære Ralf Rangnick, på bænken havde du placeret et hav af spillere, som er skabt til den fodboldfilosofi, du så højt og helligt prædiker om!

Marcus Rashford, Fred, Donny van de Beek, Bruno Fernandes, Diogo Dalot og måske endda Jesse Lingard.

Hvad med spillerne?

Spillerne bærer selvfølgelig også en del af ansvaret. Det kan man ikke fornægte. I modgang opfører de sig som en flok forkælede stjerner, og flere normale topspillere lever ikke op til fordums styrke.

Det er nemt at pege fingre af manageren, når ting ikke går som fod i hose. Men det er Ralf Rangnicks opgave at få disse spillere til at præstere – og det er først og fremmest Ralf Rangnicks opgave at bruge de spillere, som fungerer i det spilsystem, som tyskeren ønsker at praktisere.

Bliver Nemanja Matic nogensinde en fodboldspiller, som passer ind på et hold, der spiller overfaldsfodbold? Og bliver Cristiano Ronaldo og Edinson Cavani nogensinde et frygtindgydende, pressende angrebsmakkerpar i international fodbold?

Jeg kan meget vel tage fejl, men min mavefornemmelse er nej.

Selv kom jeg med en hård kritik af Ralf Rangnick på Twitter i går. Måske overdriver jeg, men jeg sidder reelt med følelsen af, at den tyske fodboldfanatiker er tøvende og ikke lever op til de ting, han prædikede om ved sin ansættelse:

Jeg har ikke givet op på “Projekt-Rangnick”. Nej, det ville være vanvittigt med tanke på, at det er et projekt, som først lige er startet. Men jeg vil gerne skælde United-manageren ud for ikke at leve op til de ting, han blev ansat for.

Det kan meget vel komme på sigt, men i øjeblikket kører missionen kun på halv styrke. Og Ralf Rangnicks holdudtagelse hjælper ikke med at skrue op for blusset. Snarere tværtimod.

 

Forrige artikel
Luke Shaw i 3-1-sejren over Burnley på den næstsidste dag i 2021

Shaw: Vi stod ikke sammen

Næste artikel

Ståpladser er tilbage efter 30 år

ANNONCE