The demise of the FA Cup

I dag indleder Manchester United deres forsøg på at vinde FA Cuppen for første gang i 10 år.

Verdens ældste fodboldturnering har haft haft tilskrevet en helt speciel værdi hos fodboldfans såvel som uindvidede i denne (engang) ædle sport.

Men noget er ikke helt som det var for ti år siden. FA Cuppen har mistet en kæmpe grad den betydning, som turneringen havde tidligere.

Jeg har specielt mærket det de seneste par dage, hvor billetter til Uniteds kamp mod Swansea har floreret rundt om i både facebook-updates, tweets og sågar SMS-beskeder.

Efterspørgslen på dem er lav og der vil næppe være fuldt hus senere i dag, selvom tilskuertallet nok vil sige det da det baseret på antallet af solgte billetter.

Jeg tror der er flere ting, som er skyld i FA Cuppens faldende prestige.

Flere penge, prestige og glory over andre turneringer

FA Cuppen har først og fremmest mistet prestige i forhold til Premier League og Champions League. Turneringer som begge i starten af 90’erne blev revolutioneret og gjort til det ypperste indenfor europæisk fodbold.

Jeg er dog ikke tilhænger af at gøre det samme ved FA Cuppen. Jeg kan rigtig godt lide det historiske perspektiv ved FA Cuppen, men også dét har ændret sig de seneste år. Noget som jeg også vil komme tilbage til i næste punkt. Men rent kommercielt, så har FA røven fuld af penge og burde se bort fra at tilklistre alt i FA Cuppens farver med reklamer for Budweiser. Hold det nobelt som det turneringen engang var!

Vejen til Wembley 

Et andet historisk perspektiv, som nok er den største grund til at jeg selv har mistet lidt i mit forhold til FA Cuppen. Wembley.

Tidligere var FA Cuppen vejen til Wembley for fodboldklubberne. Stadionet med de to tårne. Stadionet der bliver kaldt for fodboldens mekka. Stadionet med så mange historiske kampe, sejre og nedture. Jævnet med jorden og opført på ny.

Da det nye wembley blev opført blev det så dyrt for FA at man så sig nødsaget til at spille semifinalerne på dette prægtige stadion også. Det føler jeg selv har taget en stor del af glansen fra FA Cup-finalerne. Fordi, hvad er forskellen på oplevelsen ved finalen og semifinalen på selvsamme stadion en måned før? Stortset minimal. Det eneste er måske et royalt håndtryk til spillerne.

Nææææh, tag og smid semifinalerne tilbage på andre stadions. Jeg vil selv gerne tilbage og opleve en semifinale på Villa Park igen, som jeg prøvede i 2007 imod Watford. Det står stadig som min største stadionoplevelse.

Turister

Så kommer vi til det med billetterne. Som nævnt i indledningen, så florerer der billetter i stakkevis til denne kamp. I forhold til FA Cuppen og Manchester United, så har klubben skudt sig selv i foden ved at fokusere så meget på at fylde stadionet ud med sæsonkort. Sæsonkort som ejes af enten billetbureauer, fanklubber eller privatpersoner som så låner eller lejer sæsonkortene ud. 

Økonomisk set er det en god idé for klubben. De får alle pengene hjem for 58.000 solgte sæsonkort i juli fremfor at skulle ligge og kæmpe med at sælge dem året rundt. Samtidig, så forpligtes sæsonkortholderne ovenikøbet at købe billet til alle CL- og FA-Cup kampe. 

Så fx med en kamp som i dag mod Swansea, så blev lodtrækningen først foretaget for en måned siden. Så skal man lægge en lille uges tid til før kamptidspunktet var fastsat. Først herefter kunne man som “turist” starte med med planlægningen. Ikke særlig gunstige vilkår at give de mange turister som stadionet og klubben afhænger af.

Billetpriser 

Så kan man spørge sig selv. Kunne de lokale ikke bare købe dem? Jo, det kunne de. Men så skulle billeterne først og fremmest sættes ned. En billet på endetribunen koster op imod 40 pund for en 3. runde i FA Cuppen.

Dernæst, så skulle billetterne jo også være til rådighed, men det er de jo sjovt nok ikke, når det er sæsonkortholderne som har dem alle.

En løsning for klubben kunne altså være at droppe det obligatoriske køb af cup-kampe og så sælge billetterne til en lavere pris op til kampen. Dels så der er folk til at bakke op om holdet, dels så de får gøet vandene hos de mange lokale fans, som ikke normalt har råd til at betale 400 kroner hver eneste uge per billet!

 

God kamp og vi ses på Wembley!

Forrige artikel

Rothwell: Fantastisk med Butt og Scholes som trænere

Næste artikel

Manchester Uniteds transfers i januarvinduet

ANNONCE