Hvornår flyder bægeret over?

Erik ten Hag er ikke bekymret for at miste sit job. Han og ledelsen sidder i båden sammen, siger han. Men hvor meget mere skal der til, før Uniteds manager bliver kylet over bord? Det diskuterer vi i denne uges episode af podcasten. Derudover snakker vi også om stadionplanerne og kigger frem mod Porto og Aston Villa.

For anden hjemmekamp i træk i Premier League taber Manchester United fuldt fortjent med cifrene 0-3. Denne gang til Ange Postecoglous Tottenham-mandskab, der blæste de røde djævle bagover i 90 pinefulde minutter søndag aften.

Reaktionerne efter søndagens horrible kamp er ensidige. Nu går den simpelthen ikke længere. Fansene kræver Erik ten Hags hoved på et fad.

Men det er Omar Berrada, Dan Ashworth & Co., der har magten. Holder de fast i den manager, de offentligt gav deres fulde opbakning til for mindre end en måned siden?

Hvornår flyder bægeret over? Det er det altoverskyggende spørgsmål i ugens episode.

Men, vi tager samtidig også hul på en helt anden snak. En snak vi uden tvivl løbende vil vende tilbage til i de kommende år. Manchester United skal nemlig have et nyt stadion, og der er så småt ved at blive sat skub i tingene.  

Og så kigger vi naturligvis også frem mod denne uges svære udebanekampe mod Porto og Aston Villa. Hvordan griber Erik ten Hag de to kampe an?

Vært: Thobias Lisby Hermannsen
Gæster: Henrik Sally Jacobsen og Mazyar Ghaedi

(Michael Regan/Getty Images)

Skriv et svar
Forrige artikel

Bruno slipper for karantæne

Næste artikel

Tirsdagens rygter: Inzaghi er en seriøs kandidat

ANNONCE