De fleste drømmer vel om at studere eller arbejde i Manchester, så man kan kombinere studie eller arbejde med at være helt tæt på United.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Vi giver her et kort indblik i, hvordan man kan realisere drømmen.
Universiteter
Der er flere store universiteter i Manchester. University of Manchester, Manchester Metropolitan University og University of Salford. Alle tre ligger helt inde i det centrale Manchester eller lige i udkanten af byen.
Der er en del kollegie-værelser i forbindelse med universiteterne, ellers er det muligt at finde billige lejligheder, bo sammen med andre studerende eller den dyrere løsning er at bo hos en familie, mens man er i England.
Hvis ikke det lykkes at komme ind på sit drømmestudie i Manchester, eller de simpelthen ikke lige tilbyder det, man leder efter, er der en række muligheder i nærheden af Manchester.
Der er to-tre universiteter i Liverpool, samt universiteter i både Huddersfield, Leeds, Sheffield og Bolton, som alle er byer relativ tæt på Manchester.
Arbejde
Skandinavisk arbejdskraft er altid noget, der kan bruges i England. Er man studerende i Manchester, skulle det være muligt at finde et mindre job ved siden af til at tjene til sæsonkortet og lignende.
Er man færdig med studierne, eller ønsker man blot en pause i studiet, er det også muligt at flytte til Manchester i en kortere eller længere periode og arbejde, samtidig med at man følger United på tætteste hold.
Snak med en studievejleder eller kig på diverse hjemmesider, der er specialiseret i at hjælpe med arbejde og studie i England.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her