André Onanas skadesituation er usikker før kampen mod Everton.
Han blev skiftet ud, da Cameroun mødte Mauritius fredag. Det blev først rapporteret, at det var en forstrækning. Fra andre steder blev det meldt, at det var en skulderskade, og at den ikke var alvorlig nok til, at han ikke kan spille søndagens kamp mod Everton.
Uanset hvad ser det ikke ud til, at Altay Bayindirs debut for United er lige så usandsynlig, som det var for en uge siden. Her så det ud til, at målmandens debut ikke ville ske før 2024.
Da Bayindir heller ikke har spillet mange landskampe – han klarede sig dog godt mod Tyskland lørdag – så vil han ikke have meget kamperfaring, når han endelig skal i aktion. Hvis det ikke allerede bliver nu, så sker det sandsynligvis i januar, hvis Onana deltager i AFCON.
I denne artikel har vi set på, hvor meget reservemålmændene i United normalt spiller. Vi har kigget på de seneste ti sæsoner – det vil sige sæsonerne efter at Ferguson stoppede. Der er stor variation i tallet.
De seneste sæsoner har det generelt været sparsomt med spilletid for reservemålmændene, mens det var anderledes i 2020/21, hvor der var en mere ligelig fordeling af kampe mellem Dean Henderson og David de Gea.
Sergio Romero fik også en del kampe i United-trøjen, da både Ole Gunnar Solskjær, José Mourinho og Louis van Gaal havde tillid til argentineren.
Antal kampe for andenkeeperen:
- 2022/23: 2 (Martin Dubravka) – samme antal som Tom Heaton fik
- 2021/22: 3 (Dean Henderson)
- 2020/21: 26 (Dean Henderson)
- 2019/20: 17 (Sergio Romero)
- 2018/19: 6 (Sergio Romero)
- 2017/18: 10 (Sergio Romero)
- 2016/17: 18 (Sergio Romero)
- 2015/16: 10 (Sergio Romero)
- 2014/15: 2 (Victor Valdés)
- 2013/14: 3 (Anders Lindegaard)
Antall kamper for tredjekeeperen:
- 2022/23: 2 (Tom Heaton) – samme antal som Dubravka.
- 2021/22: 1 (Tom Heaton)
- 2020/21: 0
- 2019/20: 1 (Lee Grant)
- 2018/19: 1 (Lee Grant)
- 2017/18: 1 (Joel Pereira)
- 2016/17: 2 (Joel Pereira)
- 2015/16: 0
- 2014/15: 0
- 2013/14: 0