Enzo Fernandes blev for et lille år siden solgt til Chelsea for over 100 millioner britiske pund. Nu har Benfica allerede produceret endnu en defensiv midtbanespiller, som skal sælges for samme beløb.
19-årige João Neves er ifølge Fabrizio Romano blevet fulgt tæt af Manchester Uniteds scouting-afdeling på det seneste. Benfica har dog ikke tænkt sig at sælge guldfuglen endnu. Det kan derfor blive blive meget dyrt, hvis United skal tilknytte den talentfulde midtbanespiller.
Neves har en frikøbsklausul på 120 millioner euro, og Fabrizio Romano skriver, at den skal udløses, hvis et skifte skal komme på tale til januar.
Bruno Fernandes er landsmand med Neves, og den unge 6’er fik for nyligt sin debut for Portugal. I denne landskampstermin roser Uniteds anfører den ombejlede midtbanespiller.
– Jeg ville elske at have ham ved min side, for han har kvalitet. Han får en lys fremtid, siger han til Sport TV Portugal.
Benfica har papirer på João Neves indtil sommeren 2028.
Du kan se en pakke med nogle af Neves’ aktioner herunder.
The player I want and need Joao neves 😮💨
— 𝐍𝐮𝐫𝐢 (@Nuri_Garnacho7) November 14, 2023