Hentet fra United.no
Ny midtbanespiller på vej til Manchester United?
Benficas midtbanetalent Joao Neves er et navn, der er blevet nævnt i forbindelse med United, og forud for Benficas kamp mod Toulouse i går blev han spurgt om sin fremtid. Så udelukkede den 19-årige ikke en overgang i sommer.
“Bliver du i Benfica næste år?” – “Jeg kan ikke love noget for næste sæson. Mit ønske lige nu er at blive hos Benfica, og så må vi se. Man ved aldrig.” sagde Neves ifølge Record.
Everton-profil på Manchester United radar
Evertons midterforsvarer Jarrad Branthwaite er ifølge flere engelske medier en eftertragtet mand. Daily Mail hævder, at både Manchester United og Tottenham kigger på den 21-årige forsvarsspiller.
Ten Hag kigger på konkurrence til Dalot
Ifølge Manchester Evening News ønsker Erik ten Hag en ny back til sommer. Lokalavisen skriver, at Bayer Leverkusen-spilleren Jeremie Frimpong er blandt de navne, som klubben har kigget på.
Amad Diallo rygtes på ny lejeaftale
Championship-klubberne Birmingham og Hull bliver sat i forbindelse med et lejemål for Amad Diallo i næste sæson. Det skriver The Suns Alan Nixon. Birmingham-træner Tony Mowbray havde stor succes med at bruge Amad, da han var manager hos Sunderland.
Fransk interesse for Martial
The Sun skriver, at det er sandsynligt, at Monaco og Marseille vil kæmpe om signaturen fra Anthony Martial til sommer, hvor han sandsynligvis forlader United gratis.
Genforenes Ten Hag med forsvarsspiller?
Matthijs De Ligt bliver igen sat i forbindelse med United. Stopperen, der fik sit gennembrud under Erik ten Hag i Ajax, spiller nu i Bayern, men efter han i weekenden igen blev fravalgt, da de tabte mod Bayer Leverkusen, knytter Daily Mirror ham til United. Den 24-årige har kun startet otte ligakampe for Bayern i denne sæson, og det ser ud til, at Upamecano og Kim er placeret foran.