Officielt: Giggs overtager tøjlerne

Manchester United bekræfter, at Ryan Giggs bliver midlertidig manager for klubben.

Præcis som ventet bliver det Ryan Giggs, der afløser den netop fyrede David Moyes som manager i Manchester United. 

Det bekræfter de engelske mestre på ManUtd.com. 

– I kølvandet på David Moyes’ afgang som manager, har Manchester United annonceret, at Ryan Giggs, klubbens mest dekorerede spiller, vil overtage ansvaret for førsteholdet indtil en permanent afløser findes. Klubben har ingen yderligere kommentarer vedrørende processen, før den er afsluttet, lyder det i et statement. 

Ifølge flere engelske medier bliver ungdomstræner Nicky Butt samtidig forfremmet til assistent. 

Forrige artikel

Klopp bliver i Dortmund

Næste artikel

Overblik: Fyringen af David Moyes

ANNONCE