At høre, at Sir Alex hylder holdets attitude, skærer måske i mange Manchester United-fans” ører, efter holdets kollektive kollaps mod rivalerne fra Liverpool i weekenden. Det er dog heller ikke den kamp, skotten mener. I stedet er det De Røde Djævles måde at tackle de mange rotationer på førsteholdet, Ferguson er glad for.
Sir Alex har været nødt til at skifte meget rundt på start-11″eren i denne sæson, både grundet skader og de ekstra kampe, klubben har spillet. Ændringerne er dog ikke noget, der har skadet holdets chancer for succes. Allerede nu er FIFA”s VM for klubhold kommet i hus, Carling Cuppen har også taget plads i trofæskabet på Old Trafford, og De Røde Djævle ligger lunt til i Premier League, FA Cuppen og Champions League.
Selvom Ferguson ikke er meget for at undlade spillere, der har spillet godt, har han af og til været nødt til det, og han hylder den måde, spillerne har accepteret ændringerne i holdopstillingen:
“Spillernes attitude har været fantastisk, især når handler om at blive udeladt af truppen. Jeg hader at fortælle en spiller, at jeg ikke kan bruge ham i næste kamp, selvom han måske lige har leveret en toppræstation. Det er ikke rart, men det hjælper, når spillerne forstår,” siger Ferguson ifølge Sky Sports.
Og Sir Alex er ikke færdige med roserne. Den alsidige John O”Shea får også flotte ord med på vejen:
“Jeg føler mig velsignet over, at vi har en spiller som John O”Shea, som er kommet ind og har gjort det fremragende. John nyder at spille regelmæssigt, og hvis jeg bad ham om at spille angriber, er jeg sikker på, at han ville score for os. Det er godt at have så alsidige spillere. Det er en af vores styrker, nu, når vi går i sidste etape af titelræset.”