Fernandes: Fodbold skal være for alle

Manchester United vandt i dag 2-1 over Fulham. Men efter kampen handlede det om andet end kampen for Bruno Fernandes, som kommenterede på omstændighederne omkring verdensmesterskabet i Qatar.

Manchester United sikrede sig de tre points i dagens Premier League-opgør mod Fulham, da de i overtiden scorede til 2-1. Bruno Fernandes blev oplægger til det første mål, som Christian Eriksen scorede. Men efter kampen handlede det dog ikke så meget om kampen.

Den portugisiske midtbanespiller blev nemlig efter kampen spurgt ind til det kommende verdensmesterskab i Qatar, som han også selv skal afsted til, som en del af det portugisiske landshold.

– Vi kender godt til omstændighederne omkring det kommende VM, hvad der er blevet snakket om de sidste par uger, de sidste par måneder, om de mennesker, der er døde i sammenhæng med byggeriet af stadionerne. Det er vi slet ikke glade for, fortæller Fernandes.

– Vi vil gerne have, at fodbold skal være for alle, alle skal være inkluderet og involveret i et VM, fordi et VM er verden. Det er for alle, det er lige meget hvem. Den slags ting synes jeg ikke burde ske på noget tidspunkt, forklarer den portugisiske midtbanespiller.

– Men for et VM er det mere end fodbold, det er en fest for fans, spillere, noget der er en fornøjelse at se. Det burde være gjort på en bedre måde, tilføjer Fernandes afslutningsvist.

Forrige artikel

Eriksen om første United-mål: På tide!

Næste artikel

Karakterbogen: Magiske Eriksen

ANNONCE