Gascoigne: Fortryder ikke at have spillet for United

Efter sæsonen 1987/88 blev Paul Gascoigne kåret til årets unge spiller i England. Han spillede på det tidspunkt i Newcastle, men modtog tilbud fra blandt…

Efter sæsonen 1987/88 blev Paul Gascoigne kåret til årets unge spiller i England. Han spillede på det tidspunkt i Newcastle, men modtog tilbud fra blandt andet Liverpool og Manchester United. United skulle endda have alle aftaler på plads, men det glippede alligevel helt til sidst, og Gazza drog i stedet til Tottenham.

”Det der skete var, at jeg sagde til Fergie, at jeg ville skrive under, og bad ham rejse på ferie og nyde livet. Men så ville Newcastle fansene have mig til at skifte til Spurs, da United netop havde tævet Newcastle 7-2. Jeg svigtede Sir Alex, og det er en af de ting man aldrig burde gøre. Hvis man vil fremme sin karriere i fodbolden, skal man ikke svigte ham”, udtaler Gascoigne i et åbenhjertigt interview med setanta.

Selve skiftet til Tottenham fortryder den nu 41-årige Paul Gascoigne ikke, da han kom til at spille under Terry Venables, og nåede FA Cup finalen i 1991.
I 1992 drog midtbanespilleren så til italienske Lazio, hvor det dog aldrig rigtig lykkedes ham at falde til. Han indrømmer også, at han faktisk kontaktede Sir Alex Ferguson, i et forsøg på, at få et skifte til United gennemført. Et forsøg Ferguson dog afviste.

”Det tog mig næsten seks år at samle mod til at ønske et skifte til United igen. Men på den tid havde de Cantona. Jeg er ikke meget for at indrømme det, men jeg ville have elsket at spille under Fergie. Bare se på deres fans, stadion, og se på spillere som Rooney, Ronaldo og Beckham. Ferguson forvandler dem fra drenge til mænd”.

De senere år har Gascoigne imidlertid været mere kendt for sine eskapader udenfor banen, frem for hans præstationer på grønsværen. Flere forsøg på at komme ud af alkoholmisbrug har ikke lykkedes, og den gode Gazza har sågar også forsøgt selvmord.

Han mener dog, at havde han spillet under Ferguson i United, ville han aldrig være kommet ud hvor han har været de senere år.

”Nogle af de ting jeg har gjort udenfor banen, ville Sir Alex have rettet mig af i løbet af et minut. Han ville have fået styr på mig. Han ville have set efter mig, og måske ville jeg kunne have spillet til jeg var 38 år. Jeg fortryder det selvfølgelig, specielt når man ser på alle de trofæer jeg kunne have vundet samt have spillet under verdens bedste manager”, udtaler Paul Gascoigne.

Forrige artikel

Søndagskamp er Fergusons eget forslag

Næste artikel

Nike afviser AIG-problemer

ANNONCE