Forlán vil tilbage til England

Der var høje forventninger til Diego Forlan, da han tilbage i 2001 skiftede fra Independiente til Manchester United. Her formåede han dog aldrig at slå…

Der var høje forventninger til Diego Forlan, da han tilbage i 2001 skiftede fra Independiente til Manchester United. Her formåede han dog aldrig at slå igennem, og blev derfor solgt videre til Villareal i 2003 med mærkatet ’fejlkøb’ på sig.

Her blomstrede den uruguayanske angriber imidlertid op, hvorfor Atlético Madrid i 2007 betalte 21 millioner pund for ham. Her blev Forlan topscorer i sidste sæson, hvilket satte rygterne i gang om endnu et skifte.

Den ombejlede landsholdsspiller valgte dog at forlænge sin kontrakt med den i dag kriseramte hovedstadsklub. Og nu indrømmer Forlan i et interview med UEFA.com, at han ikke vil udelukke et skifte tilbage til England og Premier League.

”England og Premier League gav mig utroligt meget, og det er jeg taknemmelig for. Hvis jeg får chancen for at vende tilbage, vil jeg ikke sige nej,” lyder det fra Forlan, der samtidig mener, at han ikke har noget at bevise, hvis Manchester United ønsker at hente ham tilbage.

”Jeg føler ikke, at jeg har noget at bevise der (United, red.). Den eneste forskel er, at jeg er mere erfaren i dag.”

Senest har Manchester City og Liverpool været sat i forbindelse med den målfarlige angriber.

Forrige artikel

Kjær ind - Vidic ud?

Næste artikel

Vidic afviser exit-rygter

ANNONCE