Kjær ind – Vidic ud?

Sir Alex Ferguson skal angiveligt være klar til at sende serbiske Nemanja Vidic mod det spanske inden længe. Og det skulle være danske Simon Kjær, der er…

Sir Alex Ferguson skal angiveligt være klar til at sende serbiske Nemanja Vidic mod det spanske inden længe. Og det skulle være danske Simon Kjær, der er udset til at overtage rollen i centerforsvaret, skriver Daily Mail.

Kjær har imponeret for Palermo i Serie A, og Ferguson skulle være klar til at lægge de 11 millioner pund, der vil opfylde klausulen i Simon Kjærs kontrakt med Palermo. Det skal efter sigende ske allerede her til januar, da Sir Alex ikke vil risikere, at danskeren spiller et brag af et VM og dermed tiltrækker sig for meget opmærksomhed,

Træt af livet i Manchester
Vidic har, ifølge Sportsmail, kun 18 måneder tilbage af sin kontrakt, og det er endnu engang problemer med at falde til i Manchester, der på rygtebasis sender den stærke forsvarer til Spanien. Det nært forestående kontraktudløb hælder mere benzin på rygtebålet, for Fergie vil næppe ønske at miste Vidic uden at få noget for ham, og derfor skal han være klar til at sælge.

Der har i længere tid floreret rygter om, at Vidic” bedre halvdel har haft svært ved at vende sig til livet i det nordengelske, ligesom en vis fru Beckham også har haft. Vidic skulle ydermere have fået varme anbefalinger om La Liga fra landsholdskammerater.

Flere klubber klar
Noget kunne altså tyde på, at der snart er en ledig plads i United-forsvaret. Så er spørgsmålet, om det er Simon Kjær, der skal køres i stilling. Både Liverpool og Juventus skulle være klar i kulissen for at sikre den 20-årige dansker. Liverpool efter anbefalinger fra Daniel Agger, og da Kjær selv har erklæret en forkærlighed for klubben fra Merseyside, er det ikke sikkert, at Fergie kan lokke danskeren til Old Trafford. Næste år er trods alt Liverpools.

Forrige artikel

Ungt United-hold fejlede

Næste artikel

Forlán vil tilbage til England

ANNONCE