Den hollandske målmandslegende har været hjemme i Holland siden december, hvor hans kone Anne Marie kort før jul blev ramt af hjerteproblemer.
Siden fik Manchester Uniteds førstemålmand fri til at pleje konen på hospitalet i hjemlandet, men efter gode nyheder om konens helbred vendte hollænderen i denne uge tilbage til Uniteds førsteholdstræning i Qatar.
Det sætter nu Van der Sar i lyset af et comeback i morgen, hvor Burnley kommer på besøg.
“Edwin er vendt tilbage til træning og gjort det godt. Han har været ude i et par uger, så det var dejligt at se ham tilbage. Han vil bidrage med en kæmpe erfaring når han kommer tilbage, hvilket er vigtigt for os,” sagde Sir Alex Ferguson på formiddagens pressemøde.
Han har endnu ikke besluttet om Van der Sar vil spille i morgen, men der er i den grad grund til bekymring hos afløseren Tomasz Kuszczak, som under hollænderens fravær har vist kanonform og spillet sig til rollen som andenmålmand foran Ben Foster, som tidligere havde den rolle.