Lampard: Rooney i centrum

Det engelske landshold drager i dag mod Sydafrika, efter Fabio Capello i går løftede sløret for de 23 spillere, der skal med på flyveren til den kommende…

Det engelske landshold drager i dag mod Sydafrika, efter Fabio Capello i går løftede sløret for de 23 spillere, der skal med på flyveren til den kommende VM-slutrunde. Ikke overraskende var Wayne Rooney blandt de udvalgte.

Manchester Uniteds topscorer bliver af mange betragtet som Englands vigtigste spiller. Nu afslører Frank Lampard endvidere, ar det ikke kun er i pressen, at Rooney er i fokus.

”Han er hovedpersonen. Man kan altid høre hans stemme. Han er sprængfyldt med energi – og det er ikke kun på banen,” lyder det fra den 31-årige Chelsea-spiller overfor Sky Sports, før han fortsætter.

”Nogle spillere ser film på deres værelse dagen lang. Men Rooney er aldrig på sit værelse. Han snakker altid med nogen og har det sjovt. Der er brug for sådanne folk i en træningslejr, for det er ikke let at være fanget på et hotel hele dagen,” slutter Lampard, der dermed forstærker indtrykket af Rooneys popularitet blandt hans kolleger.

VM bliver for Englands vedkommende fløjtet i gang den 12. juni, når de i Johannesburg møder USA.

Forrige artikel

Rooney roser Valencia

Næste artikel

Præsident: Silva en dyr herre

ANNONCE