36-årige Giggs har vundet hele 11 Premier League titler. Det er en mere end alle de titler af forskellig art Steven Gerrard har vundet hele sin karriere. Waliseren har stadig motivationen, lysten og sulten til topfodbold, og mener klubbens ligatitel nummer 19 kan komme i år.
”Som spiller tænker man kun på næste kamp. Det er først de sidste 5-6 kampe, hvor man begynder at se på de andre hold og deres resultater. I starten af sæsonen har man ikke tid til at tænke på rivalerne, der fokuserer man på at ramme sin egen form”, siger Giggs til Manchester Evening News.
Sidste år løb Chelsea med mesterskabet til sidst, efter en tæt og nervepirrende afslutning på sæsonen. Giggs tror også det bliver de blå fra London, som i år bliver Uniteds værste rivaler i kampen om et nyt mesterskab.
”De er mestrene, og har gjort det ligesom os. Arsenal har nogle talentfulde spillere, men det er længe siden de har vundet en titel. Derudover er der Tottenham, Liverpool, Aston Villa og Manchester City. Man kan ikke sige, de ikke bringer kvalitetsspillere ind, men spørgsmålet er hvor hurtigt de finder sammen som en enhed. Sidste sæson så man de manglede kontinuitet, de har kvalitet, men det er ikke sikkert de bliver helt i top”, siger Giggs.
Sæsonen starter om en uges tid, hvor Manchester United hjemme på Old Trafford møder Newcastle. Har du lyst til at se United på Old Trafford i den kommende sæson? Så husk, at se nærmere på tilbuddene fra Travel2Football.