Darron Gibson slog for alvor igennem sidste sæson, hvor det blev til en del kampe i alle turneringer for United. Den irske midtbanespiller er kendt for sit hårde og præcise skud, som leverede seks mål sidste sæson. Et tal Ferguson mener sagtens kan stige den kommende sæson.
”Vi forventer Darron spiller en stor rolle i år. Sidste sæson gjorde han sig bemærket med seks mål for mig. Da Paul Scholes var på den alder scorede han 20 mål per sæson, og jeg tror, at hvis Gibson fik omkring 20 kampe ville han kunne levere ti mål. Han har uden tvivl kvaliteterne til, at blive en stor spiller. Han har power, fysikken, skud kvalitet, alt hvad han behøver for at blive en stor spiller”, siger Sir Alex til Belfast Telegraph efter onsdagens pre-season kamp i Irland.
Gibson har primært været anvendt på den centrale midtbane, som også er hans klart foretrukne position. Men han har også enkelte gange været anvendt som reserve på højrekanten. Gibson har også etableret sig som en del af det irske landshold, hvor han kæmper med Keith Andrews og Glenn Whelan om pladsen på midten.
Efter de rosende ord fra Ferguson, mener Gibson også selv, at han kan markere sig endnu mere den kommende sæson, som er vigtig for ham.
”Jeg mener, det her år er større for mig. Jeg viste sidste år, hvad jeg kunne. Jeg har en fod indenfor døren, og håber jeg kan få flere kampe i denne sæson og etablere mig mere. Selvfølgelig var det at spille en del og score nogle mål sidste år med til at få ro på nerverne, og jeg føler mig meget mere tilpas nu. I starten kan man blive lidt overvældet over de store navne ved din side, men jeg har arbejdet mig frem, og kan forhåbentlig fortsætte herfra”, siger Gibson.
Hvorvidt Gibson starter inde eller ej, får vi mulighed for at se søndag i Community Shield kampen på Wembley mod Chelsea.