Berbatov: Selvfølgelig var der straffe

Manchester United fik en drømmestart mod Liverpool, da de efter få minutter fik tilkendt et straffespark, efter Daniel Agger nedlagde Dimitar Berbatov….

Manchester United fik en drømmestart mod Liverpool, da de efter få minutter fik tilkendt et straffespark, efter Daniel Agger nedlagde Dimitar Berbatov.

Og til trods for, at Liverpool-spillerne stimlede sammen om kampen dommer, Howard Webb, for at brokke sig over kendelsen, er Berbatov ikke i tvivl om, at der var straffespark.

”Selvfølgelig var der straffe. Der var kontakt nok til, at jeg mistede balancen, og alle ved, at jeg ikke falder let til jorden,” siger Berbatov overfor ITV1.

Den 29-årige bulgarer har dog samtidig ros tilovers for ærkerivalerne.

”Jeg synes, at Liverpool gjorde det godt, og at deres bedste spiller var Pepe Reina. Han havde nogle gode redninger, men vi var det bedste hold,” fortsætter bulgareren.

Dagens 1-0-sejr over Liverpool gør, at United er klar til 4. runde i FA Cuppen, hvor Southampton venter.

Forrige artikel

United møder Southampton i 4. runde

Næste artikel

Kuszczak: Jeg har ikke opgivet

ANNONCE