Evans klar til skifte

Manchester United skal ikke vide sig sikre på at beholde Corry Evans, når hans kontrakt udløber til sommer. Så kontant er meldingen fra den 20-årige…

Manchester United skal ikke vide sig sikre på at beholde Corry Evans, når hans kontrakt udløber til sommer.

Så kontant er meldingen fra den 20-årige midtbanespiller, der i øjeblikket er lejet ud til The Championship-klubben Hull City, selvom han indrømmer, at det vil være en svær beslutning.

”Det (United, red.) er en klub, som man vokser op til at elske. Jeg støttede Man United som barn, men hvis dagen kommer til et skifte, vil jeg ikke være bange for det,” siger den nordirske landsholdsspiller ifølge Sky Sports.

Corry Evans, der er bror til Jonny Evans, lægger vægt på, at han ikke kan blive ved med at udvikle sig som spiller, hvis han bliver på Uniteds reservehold.

”Det er min karriere, og jeg har ikke tænkt mig at blive hos reserverne resten af mit liv. Hvis jeg ikke får chancen på førsteholdet, bliver jeg nødt til at lede efter et andet sted at spille,” fortsætter Evans.

Evans har endnu sin førsteholdsdebut til gode for ”De Røde Djævle”.

Forrige artikel

Fergie og Berbatov snupper priserne

Næste artikel

United bød på Real-talent

ANNONCE