Fergie kunne have endt som gooner

Året er 1986. 44-årige Alex Ferguson er klar til at forlade Aberdeen – holdet, han blot tre år forinden førte til sejr i Europa Cup”en, en af de største…

Året er 1986. 44-årige Alex Ferguson er klar til at forlade Aberdeen – holdet, han blot tre år forinden førte til sejr i Europa Cup”en, en af de største bedrifter for skotsk fodbold nogensinde.

Først skal Ferguson, der samtidig med trænerjobbet i Aberdeen også er landstræner, dog lige forsøge at sikre Skotland et godt resultat ved VM i Mexico. Et par måneder senere bliver skotten præsenteret som den nye manager i kriseramte Manchester United – og resten er, som man siger, historie.

Men var det ikke for netop den slutrunde i Mexico i “86, og for en nølende ven, så kunne historien have været ganske anderledes.

I 1986 gik Sir Alex nemlig og overvejede et tilbud fra Arsenal – et tilbud, han faktisk var ganske varm på:

“Der var det problem med Arsenals tilbud, at det ville have et svar med det samme, og det kunne jeg ikke give dem, fordi jeg skulle til VM i Mexico,” afslørede Fergie i kampprogrammet til den skotske kamp Rangers mod Dundee i går aftes.

Ville have vennen med
Og det er ikke tilfældigt, at afsløringen kom netop her. Det var nemlig Rangers” manager, Walter Smiths, sidste kamp i spidsen for det skotske hold.

Smith og Ferguson er venner, og Ferguson pønsede tilbage i “86 på at tage Smith med til Arsenal:

“Jeg vidste ikke, at Walter var på vej til Rangers dengang, så jeg fortalte ham, at jeg havde fået chancen for at komme til Arsenal, og spurgte, hvad han syntes om det.”

Smith var i første omgang positiv og roste klubben, fortæller Ferguson, der så spurgte, om Smith havde lyst til at træne Arsenal sammen med Fergie:

“Da var det så, han til min store overraskelse fortalte, at han skulle til Rangers. Så endte det med, at Arsenal-tilbudet faldt fra hinanden. Walter tog til Rangers, og senere på året kom jeg til Manchester United.”

Arsenal endte i stedet med at ansætte en anden skotte, George Graham. Han førte godt nok Arsenal til i alt syv trofæer i alle turneringer, men mon ikke man fortryder den manglede tålmodighed i det nordlige London en smule den dag i dag.

Forrige artikel

Kiko kan være fortid

Næste artikel

Fletcher skal vise sig værdig

ANNONCE