For et par måneder siden meldte Darron Gibson selvtillidsfuldt ud, at han regnede med at få tilbudt en kontraktforlængelse i løbet af sommeren.
Nu tyder meget dog på, at Gibsons i stedet for en ny kontrakt får et spark ud af døren på Old Trafford. United vil ifølge rygterne gerne afsætte ham til Sunderland.
“Det vil ikke gøre mig noget at skifte, hvis det er det bedste for min egen karriere. Hvis det er det, som skal til for at spille hver uge, så må det være sådan,” siger Gibson, som dog ikke selv har hørt om fremtidsplanerne.
“Jeg har ikke haft et møde med Sir Alex endnu, men viser det sig, at min forventning om spilletid ikke kan honoreres i næste sæson, så skal jeg væk. Jeg bliver snart 24, jeg skal være stamspiller,” siger Gibson.
United vil angiveligt sælge Gibson i en triple-aftale, som også inkluderer Wes Brown og John O”Shea. De to forsvarsspillere skulle dog ikke være helt så begejstrede for udsigten til et skifte.