Smalling ser Jones som perfekt partner

Siden Chris Smalling kom til Manchester United inden sidste sæson, har englænderen fået masser af spilletid. Det samme gør sig gældende for Phil Jones,…

Siden Chris Smalling kom til Manchester United inden sidste sæson, har englænderen fået masser af spilletid. Det samme gør sig gældende for Phil Jones, som fra første dag har taget alle i og omkring klubben med storm.

Begge spillere er egentlig midterforsvarere, men de to har alligevel aldrig spillet sammen i den centrale del af forsvaret. Chris Smalling har været meget placeret på backen, mens Phil Jones på det seneste har optrådt på den midterste midtbane. Men mange skader, og en Rio Ferdinand i svingende form, kan betyde, at de to må stable et centralt samarbejde op.

“Jeg håber, at vi før eller siden kommer til at spille sammen i midterforsvaret. Vi er begge unge, og det er på de pladser, vi allerhelst vil spille,” siger Smalling ifølge Sky Sports.

“Der er stærke bånd mellem mig og Phil. Vi kommer virkelig godt overens. Phil har gjort det virkelig godt, siden han kom ind,” forklarer Smalling, der anser Jones” diversitet som en styrke.

“Jeg mener, at han kan spille overalt på banen. At spille på forskellige positioner, som vi har gjort, er god erfaring for os begge. Du er nødt til at kunne tilpasse dig, det er vigtigt.”

De stærke præstationer kommer ikke ud af ingenting. Således har Chris Smalling lært meget af de gamle, garvede herrer – Nemanja Vidic og Rio Ferdinand.

“Rio og Nemanja har været en kæmpe hjælp, siden jeg kom til klubben. De har så meget erfaring.”

“Jeg jeg kan lære så meget fra dem,” siger Chris Smalling.

Forrige artikel

Julekalender på OldTrafford.dk: 11. december

Næste artikel

Julekalender på OldTrafford.dk: 12. december

ANNONCE