Selvom Manchester United slog Fulham med hele 5-0, så endte kampen med flere skader til den i forvejen skadesramte trup.
I første halvleg måtte Phil Jones udgå med en skade for at blive afløst af Ashley Young, men englænderen måtte selv lade sig udskifte i anden halvleg efter en hård tackling af Dickson Etuhu.
“Tacklingen på Ashley Young var meget aggressiv, og jeg må se den igen på tv-billederne. Fulham var meget aggressive i anden halvleg, og det måtte Ashley Young betale for. Han fik en slem tackling og vil være ude i to-tre uger,” sagde Ferguson efter kampen til Sky Sports.
Manchester United spiller igen på mandag mod Wigan.