Både Chris Smalling og Phil Jones var ikke spilleklar op til kampen, og derfor måtte Michael Carrick træde til i midterforsvaret i en meget alternativ startopstilling. Ji-Sung Park, Dimitar Berbatov, Javier Hernandez og Darron Gibson havde fundet vejen til startelleveren.
Manchester United har fået et tidligt mål i de sidste par kampe, og det fik de også i denne. Patrice Evra brillerede på venstrekanten ved at drible to mand, før han lagde den fladt ind til sin gode kammerat Ji-Sung Park, som mødte den med en kølig inderside. 1-0 til hjemmeholdet efter syv minutters spil.
Efter er kvarters spil blev Javier Hernandez standset i feltet, i hvad der sagtens kunne have været et straffespark. Wigan slap dog med skrækken, og det gjorde de igen i angrebet efter, hvor en forsvarsspiller måtte redde den fra stregen.
En meget stille første halvleg blev pludselig livliggjort, da dommeren sendte Wigans Sammon ud kørt før pausen. Angriberen ramte Michael Carrick i hovedet med armen i en tæt duel, men umiddelbart virkede det som en meget hård dom, da han blev vist direkte rødt kort.
Manchester United gjorde Wigans skæbne endnu surere, da Dimitar Berbatov øgede hjemmeholdets føring lige inden pausefløjt.
Ezekiel Fryers blev introduceret fra anden halvlegs start. Han erstattede Jonny Evans i forsvaret. Dermed bestod forsvaret af Antonio Valencia, Michael Carrick, Patrice Evra og Ezekiel Fryers. Rutineret.
Ji-Sung Park var tæt på at blive dobbeltmålscorer kort efter pausen, men koreanerens hovedstød var lidt for svagt.
I stedet scorede Dimitar Berbatov sit andet mål, da han snød forsvaret med en genial førsteberøring, der gav ham masser af plads og tid til at udplacere Ali Al Habsi i Wigan-målet.
Antonio Valencia ville også lege med, da han bankede den ind til 4-0 mod sin gamle klub med et kvarter igen.
Ji-Sung Pak blev kort efter standset lige uden for feltet, men Phil Dowd pegede på pletten, og dermed fik Dimitar Berbatov en gylden chance for et hattrick. Den greb bulgareren og gjorde det til 5-0.
I London spillede Chelsea 1-1 med Fulham, i Liverpool holdte Blackburn hjemmeholdet på 1-1, og Manchester City fik kun 0-0 mod WBA. Resultaterne flaskede sig altså for Manchester United på denne fantastiske Boxing Day.