Det er ikke kun United der har hentet en tidligere stjerne tilbage i januar. Arsenal har også hentet en af deres største stjerner gennem tiderne retur.
Thierry Henry er lånt i et par måneder hos amerikanske New York Red Bulls, og den tidligere Premier League topscorer, og Arsenals mest scorende spiller gennem tiderne, har allerede vist at målnæsen stadig er intakt.
I sin comeback-kamp for the Gunners, scorede han sejrsmålet, og sendte Leeds ud af FA Cuppen.
Men franskmanden er tvivlsom til søndagens brag på Emirates mod United. Det er en skade i læggen der gør, at Henry kæmper mod uret for at blive klar.
Arsenal har også spørgsmålstegn ved Thomas Vermaelen og Mikel Arteta, der ligeledes døjer med skader i læggen. Bedst chance for at nå kampen søndag, skulle Vermaelen have.