Ferguson: Jeg er et fænomen

Ingen har vundet så mange trofæer i international fodbold med samme klub som Sir Alex Ferguson og ingen vil nok komme til det. Sådan må facit i hvert fald…

Ingen har vundet så mange trofæer i international fodbold med samme klub som Sir Alex Ferguson og ingen vil nok komme til det.

Sådan må facit i hvert fald blive, hvis Sir Alex Ferguson har ret i sit postulat om at ingen nogensinde vil kunne efterligne hans 25 års karriere i Manchester United.

I et interview med Sabotage Times kalder Sir Alex Ferguson sig nemlig selv for et fænomen og tror ikke at nogen vil kunne gentage 25 år i samme klub i moderne international fodbold.

“Det tror jeg ikke. Jeg er et fænomen,” siger Ferguson, og tilskriver sin opvækst den store succes.

“Da jeg gik i skole havde jeg en fantastisk lærer som inspirerede mig. Det første skridt er at sætte standarder og så er der træningen, som danner disse standarder Den taktiske egenskab kommer måske først senere. Det vigtigste i den alder er træning og at man sætter tid af til at træne,” siger Ferguson i interviewet som New York Times har bringer.

Manageren vigtigere end klubben

Han ser sin egen rolle i Manchester United som vigtigere end nogen anden, og sådan skal det forblive.

“Jeg sagde det for 15 år siden til klubbens ledelse. De må huske på at den vigtigste person i klubben er manageren. Det øjeblik at fodboldspilleren bliver vigtigere end manageren, så er klubben død. Klubbens historie vil gå i vasken. Jeg er den vigtigste mand i Manchester United og sådan må det være,” siger Ferguson og giver dermed måske svar på de tidligere stridigheder med tidligere spillere, som har kostet deres karriere i klubben.

Forrige artikel

Se om United kan score 8 igen med andre fans

Næste artikel

United var interesseret i van Persie

ANNONCE