Roy Hodgson har for nylig overtaget jobbet som cheftræner for det engelske landshold i fodbold. Hodgson har lavet ændringer i holdets trup, som har betydet, at blandt andre Rio Ferdinand og Michael Carrick kan holde lang sommerferie i år, fordi begge spillere ikke er en del af Englands trup til EM i Polen og Ukraine.
Men imens spillere som Ferdinand og Carrick bliver frataget ansvaret for Englands fodboldsucces, så kan en anden Manchester United-spiller nu få en større ansvar på landsholdet end hidtil.
Rooney som vice-kaptajn?
Roy Hodgson overvejer i øjeblikket, hvem der skal bære anførerbindet, hvis Hodgsons nyvalgte anfører, Steven Gerrard, ikke kan spiller, og her bliver Manchester Uniteds Wayne Rooney nævnt som en mulig vice-kaptajn på landsholdet.
– Vice-kaptajnen er stadig en, vi overvejer (hvem skal være, red.), siger Roy Hodgson.
– Vi bliver nødt til at prøve det af fra kamp til kamp, men Rooney vil være med i overvejelserne.
Englands landshold spiller venskabskamp mod Belgien i dag, og holdets første kamp ved EM er den 11. juni mod Frankrig.