Scholes drømmer om spansk duo

Trods en glorværdig karriere i Manchester United, som i januar højst overraskende blev forlænget, da han trådte i fodboldstøvlerne igen, så har Paul…

Trods en glorværdig karriere i Manchester United, som i januar højst overraskende blev forlænget, da han trådte i fodboldstøvlerne igen, så har Paul Scholes fortsat en ufuldendt drøm på fodboldbanen.

– Jeg har været priviligeret og spillet sammen med mange af verdens bedste spillere i United, men at spille på en midtbane med Xavi og (Andres, red.) Iniesta ville have været fantastisk. Jeg ville have ønsket det, da jeg var på mit højeste, udtaler Paul Scholes om de to FC Barcelona-spillere.

– De er virkelig de bedste spillere i verden, og man kunne håbe, at man kunne have haft en god spilforståelse med dem. Men det får vi aldrig at vide.

Har Iniestas trøje hængende derhjemme
Den 37-årige englænder har aldrig lagt skjul for især Andres Iniestas talent på banen, og det er da også spanierens trøje, som er den eneste Paul Scholes glæder sig over hjemme i huset.

– Jeg har aldrig rigtig været en, som har samlet på trøjer eller lignende. Hvis nogen har spurgt, så har jeg gladeligt byttet, men jeg har aldrig rigtig været interesseret i det.
Jeg har dog Iniestas trøje, og det er en stor trøje at have. Sikke en spiller han er. Han er en af de bedste i verden, så det er en, jeg vil beholde. Jeg har ikke fået Xavis, men måske er der stadig tid til at bytte, lyder det fra Paul Scholes.

Andres Iniesta har selv ligeledes tidligere givet udtryk for sin store beundring for Paul Scholes, som han har kaldt for den bedste midtbanespiller de seneste 20 år.

Forrige artikel

Vidic klar til at træne næste måned

Næste artikel

Fergie langer ud efter QPR

ANNONCE