Strudwick fortæller om den fysiske træning i sommerferien

Det er et større puslespil at få gjort alle mand top-trimmede til sæsonstart i midten af august. Og hvis du troede spillerne fik lov at holde ferie hele…

Det er et større puslespil at få gjort alle mand top-trimmede til sæsonstart i midten af august. Og hvis du troede spillerne fik lov at holde ferie hele sommerpausen, kan du godt tro om igen. De tider hvor spillerne vendte tilbage fra ferie, 6-10 kilo tungere, er for længst forbi.

I dag er det hele langt ind i skemaer, og samtlige spillere har fået individuelle træningsprogrammer, som de skal overholde i løbet af sommerpausen. Også de spillere, der er med til EM, har øvelser, de skal overholde under slutrunden.

– Spillerne får et program, de skal følge i ferien. Som regel har de et par ugers fri lige efter sæsonen er slut, det er nødvendigt med en sådan psykologisk og fysisk pause og vigtigt frem mod den kommende sæson.

– Vi har en professionel og seriøs spillertrup her, og alle ved at der stilles krav til dem. De ved, der er nogle mål, de skal have opfyldt, når de vender tilbage fra ferie, fortæller Uniteds fysiske træner Tony Strudwick til MUTV.

Meget planlægning
Sommerens OL- og EM-slutrunder, samt det faktum, at United har fem mand til U19-EM, har ikke gjort den fysiske træners arbejde mindre. Tværtimod fristes man til at sige.

– Som regel skal der lægges mere arbejde i planen, alt efter spillerens succes. Selv om vi planlægger for hele holdet, skal hver enkelt spiller have individuelle programmer. De kommer tilbage på forskellige tidspunkter, så det er et stort puslespil, siger Strudwick.

– Hver spiller har et program, også dem der er til slutrunder, så starter de ud i det små og er klar, når de igen kommer her til opstarten.

Når United til sommer drager til Sydafrika og Asien, er det ikke bare for at vise sig frem for fansene på den anden side af kloden. Der arbejdes hårdt med den fysiske form på disse ture.

– Der ligges et stort arbejde i disse ture, det er ikke bare lidt træning og en kamp. Der er helt siden nytår blevet arbejdet på turen. At der mangler en del på årets tur grundet landsholds-deltagelse, er ikke noget nyt for os, det er vi vant til.

– Vi har arbejdet med strategien her i klubben de sidste fire-fem år og føler os sikre på, vi gør det rigtige. Vi har god kontrol over spillernes form, fortæller Strudwick.

Forrige artikel

Kagawa nu 100% klar for Manchester United

Næste artikel

Shinji afviser 7'eren

ANNONCE