Hummels vil savne Kagawa

Shinji Kagawa er på under to sæsoner blevet publikumsfavorit på Westfalenstadion, hvorfor det er et kæmpe tab, at han er skiftet til Manchester United. …

Shinji Kagawa er på under to sæsoner blevet publikumsfavorit på Westfalenstadion, hvorfor det er et kæmpe tab, at han er skiftet til Manchester United. 

Det mener Dortmund-forsvareren Mats Hummels, der kun har roser til overs for sin nu tidligere holdkammerat. 

– Vi er rigtig kede af, at han har forladt os. Da han skiftede til os, var vi chokerede over, hvor god han er. Han er ekstrem hurtig, og det er ligegyldigt, om han bruger sit venstre- eller højreben, siger den tyske landsholdsspiller ifølge The Telegraph. 

– Han bliver fremragende for Manchester United. Det er sjældent, at jeg ser så god en spiller. 

Dortmund har dog også gjort en god forretning med salget, der alt afhængig af Kagawas præstationer løber op i 17 mio. pund. 

Tilbage i 2010 fik de ham for den nette sum af 350.000 pund, da han blev hentet i Cerezo Osaka. 

Forrige artikel

Avis: Modric vil væk fra Spurs

Næste artikel

United har ikke opgivet Alba

ANNONCE