Flere engelske medier leverede her til morgen en bombe, da de citerede Anderson for at sige, at han vil væk fra Manchester United.
– Hvad kan jeg sige? Jeg har tre år tilbage af min kontrakt. Jeg har forsøgt at komme væk flere gange, men det er aldrig lykkedes, lød det angiveligt fra den 24-årige brasilianer.
Men nu har hovedpersonen sendt en tweet fra sin officielle profil på det sociale netværk, hvor han afviser historien.
– Ikke sandt … Elsker at være i Manchester, skriver Anderson, der også på Instagram har forsøgt at komme citatet til livs.
Anderson har været i United siden 2007.